Phuket byder på alle former for oplevelser

Find både gode spisesteder og andre spændende oplevelser her

Der er meget mere i Phuket end bare dykning og oplevelser i nationalparken, så vil du gerne have endnu mere ud af din rejse til Phuket, kan du helt sikkert også finde det og der er til mange dages oplevelser. Du vil her finde spændende attraktioner, som helt sikkert vil være en tur værd.

Sejlbåd Patong Beach Phuket

De gode spisesteder i Phuket og Patong

Når du vælger at rejse til Phuket, er der mange spændende spisesteder at besøge og muligheden for at finde prisbelønnede spisesteder, samt de mere lokale gadekøkkener er absolut tilstede.

Vil du gerne opleve nogle af de prisbelønnede spisesteder, har du blandt andet muligheden for at aflægge Baan Rim Pa, der ligger i Kalim Bay, Floyds Braserie i Burasari Resort og minsandten om ikke også Prins Henriks foretrukne spisested – The Boathouse også findes her, det ligger i Kata Beach. Vælger du en af disse restauranter, er du sikker på spiseoplevelser i en klasse, hvor du er garanteret god mad og flotte omgivelser.

Vælger du at tage til Patong, er der ligeledes også en række spændende spisesteder, hvor det mest kendte er The 9th Floor, som laver fusionsretter, der er meget interessante og til de mere konservative, serveres der også middelhavsretter. Vælger du at besøge denne restaurant, er der ikke noget bedre end udsigten, hvor du kan sidde og skue udover Patong. Det er simpelthen en storslået udsigt du finder og er vejret godt, bliver de store glasvægge ofte slået til side, så du kan mærke vinden mod kinderne.

Er du stadigvæk i Patong og vil du gerne have flere oplevelser, der har med mad at gøre, vil der også være mulighed for at søge mod Soi Tan, som er område hvor mange lokale thaier spiser i de mange spændende madboder, der findes i området. En af de bedst kendte er Mangrais seafood – her kan du få en god hovedret for under 30 kr.

Du vil snyde dig selv, hvis du ikke prøver at spise mindst et eller to af de nævnte steder, hvor du for ca. Halvdelen af prisen i forhold til en dansk middelrestaurant kan få særdeles godt mad, som kan måle sig med nogle af de bedre restauranter herhjemme. Snyd ikke dig selv for en oplevelse af denne art, det vil ikke være fair overfor dig selv.

Elefanter og oplevelser

Der er også oplevelser med de store og spændende elefanter i sigte, når du vælger at tage til Phuket. Her kan du nemlig opleve Siam Safari Park, der ligger nede mod syd ved Phuket. Selve safariparken ligger i Chalong højlandet, hvor du kan se begge kyster, hvis du står det rigtige sted, det er simpelthen en utrolig fantastisk udsigt, hvor du kan stå og blive betaget i lang tid.
Selve Siam Safari Park har en bestand på ca. 40 elefanter, der må siges at være den største samlede bestand, der findes på Phuket. Oplevelserne med elefanterne kan være mangeartede, der er blandt andet mulighed for at se dem spille fodbold og blive fodret. Er du heldig kan det også være du kan få lov at se dem male billeder med snabelen.

Har du børn med på turen, er der store oplevelser i vente for de lidt større, hvis i vælger at besøge det flotte FantaSea. Det er en borg, hvor der er plads til ca. 4000 tilskuere og hver aften er der et show, hvis tema er bygget over magi og artisteri. Det helt spektakulære ved showet, er de mange elefanter, der også deltager. Det er langt over 30 elefanter, der alle har hver deres rolle i det forrygende show, du finder her.

Skulle der være lyst til at booke ture, der varer flere dage, har du også mulighed for det via Siam Safari. Her tænkes der selvfølgelig på ture, hvor du er siddende på en elefantryg, hvilket er en helt speciel oplevelse i sig selv.

Ao Phang Na – Alene hele turen værd

Har du set James Bond & the Golden Gun, kender du også til området ved Ao Phang Na, som er et virkeligt smukt og fantastisk område lige nord for selve Phuket by. De helt hvide sandstrande, de fantastiske limstensformationer, både over og under vand, gør hele området til et skue, der sætter sig i bevidstheden. Du vil drømme dig tilbage gang på gang, når først du har besøgt området, så fantastisk er det.

Det er muligt at komme rundt med kajak i en stor del af dette område, hvor du kan komme helt tæt på de mange flotte limstensformationer, nyde det fantastiske liv under vand og besøge de exceptionelle hvide sandstrande. Det er ikke svært at forstå, hvorfor James Bond’s fjender valgte at bruge dette sted til deres skjul, med de smukke omgivelser, der findes her.

En af mulighederne, når du vælger at finde Ao Phang Na, er Ko Phing Kan – Som er den lille ø, der blev brugt i den førnævnte James Bond film. Ellers er der også ture med både til mange af de spændende destinationer og der er også mulighed for selv at leje både og kajakker, så du selv kan bestemme turen rundt.

Endnu mere Phuket

Der har allerede været meget at se på og opleve, men der findes endnu mere i det skønne område ved Phuket. Oplevelser du ikke må gå glip af, for det vil være synd og skam hvis du gjorde. Giv dig tiden til at opleve hele Phuket når du er her, eller vend tilbage igen og igen. Phuket – Oplevelser for dig og mig.