Koh Tao – paradis for dykkere

Er du dykker, vil en dykkertur til Koh Tao være en meget unik oplevelse

Koh Tao, der også bliver kaldt skildpaddeøen, har mulighed for at give dig nogle af de største dykkeroplevelser, så vil du gerne opleve en verden under vand, der er farverig, fyldt med fascinerende og betagende dyr, eller er du allerede en erfaren dykker og vil du gerne blive endnu bedre til at dykke, tager nogle udvidede kurser og måske uddanne dig til instruktør er Koh Tao øen hvor det sker – for det er virkelig paradis for dykkere.

Flot skildpadde på stranden på Koh Tao

De mange dykkersteder

Kigger du på antallet af steder hvor det er muligt at dykke, finder du over 20 mulige destinationer, hvor du hvert sted vil have mulighed for at opleve et rigt dyreliv og en fauna, der er noget helt specielt. Med over 20 spots hvor både nybegyndere og erfarne dykkere kan få noget ud af det, er det ikke mærkeligt at Koh Tao, er så populært et sted for dykkere.

Sail Rock

Et af de mest populære steder er Sail Rock, der lokker dykkere fra de andre øer til området, hvor det er muligt at opleve hvalhajer og en lang række andre spændende fisk, blandt andet yellow boxfish, muræner, blowfish, squidfish og en lang række af stimefisk. Det kan give nogle helt enestående oplevelser og med en dybde, der er på ca. 40 meter, vil også de erfarne dykkere få meget ud af en tur til Sail Rock.

Twin Peaks

Et af de gode begyndersteder er spottet kaldt Twin Peaks – som har en startdybde på ca. 5 meter og en maksimal dybde på ca. 18 meter – noget som alle der tager et open water dykkercertifikat skal kunne klare dybdemæssigt. Twin Peaks består af tre tinder, hvor der er et meget rigt dyreliv – hér er der mulighed for at se rokker, muræner og flere typer af klovnefisk.

Shark Island

Et andet af de meget populære spots for dykkere ved Koh Tao, er Shark Island. Her har du mulighed for at opleve hvalhajer hvis du er heldig og ellers er der en lang række andre spændende fisk, så som barracudaer, batfish, pufferfish og en lang række af stimefisk. Du kan starte på 1 meters dybde og den maksimale dybde er på ca. 30 meter, så dette er et spot for både nye og erfarne dykkere.

Mango Bay

På den nordlige side af Koh Tao finder du Mango Bay, som er et af de steder du bør opleve når du er på øen. Her vil du komme til at opleve store mængder af gul-stribede Trevallies, der kan omringe dig, så du har mulighed for at blive væk fra andre dykkere og instruktører – holder du hovedet koldt sker der ikke noget. Er du heldig, har du også mulighed for at opleve en lang række af søheste, der er en oplevelse for sig. Dybden varierer fra 1 meter til ca. 12 meter og korallerne du kan opleve her, er virkelig fantastiske.

White Rock

Når du gerne vil dykke og opleve den størst mulige variation i dine dyk, vil et sted som White Rock være helt rigtigt. På grund af områdets størrelse, er der mulighed for flere dyk her og det kan kaste mange farverige og fantastiske oplevelser af sig uanset om det er dit første dyk eller om du er ved dyk nummer 1000.

Green Rock og Red Rock

I samme stil som White Rock finder du også Green Rock og Red Rock, som alle er nogle af de meget populære dykkersteder i området ved Koh Tao – Så du har alle muligheder for at komme til at opleve alt hvad hjertet begærer af livet under vand, når du vælger Koh Tao, der er et dykkerparadis.

Talrige dykkershops i gadebilledet på Koh Tao hvor du nemt kan tage et dykkercertifikat

Mulighederne for dykkercertifikat

Bliver du først fanget af dykningen på Koh Tao, vil du gerne tilbage igen og igen, blandt andet for at forbedre dine dykkerfærdigheder, og da det er et af de billigste steder i Thailand at tage dykkercertifikat, vil du for få penge kunne tage flere kurser. Som regel starter du med at tage et Open Water certificate, så kan du gå videre til Open Water advanced certificate og sådan fortsætter det til du er udlært instruktør.

Laid-back levestil

En af de ting, der også gør øen til noget helt specielt er de lokale indbyggeres levevis, hvor det handler om at hygge sig, være afslappet og så når man det man når. Det kan være et chok når du kommer fra et vestligt land, hvor det hele skal foregå så hurtigt som muligt, men du vænner dig hurtigt til det og langt de fleste falder for den meget laid-back levestil, der findes på øen.

En afslappet livsstil og dykning i verdensklasse, lokker hvert år mange turister til, så når du skal finde dit dykkercenter, vil det være en god idé at gå rundt og undersøge de forskellige muligheder, falde lidt i snak med de mange skandinaviske instruktører, der er mulighed for at finde på øen, høre om de har nogle specielle spots, de vil anbefale og så vælger du det dykkercenter, der tiltaler dig mest.

Udsigtspunkt på Koh Tao med fin udsigt til en nærliggende ø

Det er opskriften på en god periode med dyk, for når du først er blevet open water diver, vil du gerne opleve endnu mere og så kan du hurtigt vælge et open water advanced diver kursus. Det er mere reglen end undtagelsen på Koh Tao – så kom afsted og oplev det selv, du bliver fanget af det.

Når du har været af sted en hel dag, hvor du har været ude på opdagelse, dykket eller hygget dig på stranden, er du ved at have samlet en god appetit og derfor skal du også finde et sted at spise på øen. Koh Tao – spisesteder og lidt til.