Koh Samet – eventyrstrande og mere til

De flotteste strande i Thailand finder du uden tvivl her

Er rejsemålet egentlig Bangkok men vil du ikke snyde dig selv for at opleve de fantastiske strande som Thailand byder på, har du alle mulighederne for at opleve det på Ko Samet. Den idylliske ø, der byder på lave bygninger, der kun sjældent er højere end træernes toppe og sandstrande, vil der ikke findes et bedre og skønt syn og det ligger ikke længere væk end at du kan komme tilbage til Bangkok i løbet af nogle timer.

Underskøn solnedgang på Ko Samet i Thailand.

De fantastiske strande

Ko Samet er først og fremmest kendte for de mange gode strande du kan finde på øen og det er utroligt at en lille ø som denne, kan byde på så mange fantastiske oplevelser, hvor strandene ligger klos op ad hinanden og bare indbyder til hyggelige gåture, at nyde solen, se den flotte natur og opleve vandet, der er lige så klart og spændende, som mange andre steder i Thailand.

Der er mulighed for både at finde strande, hvor du nærmest er alene og strande, der er fyldt med mange andre, som også vil nyde oplevelsen af Ko Samet, hvor du straks ved ankomst til øen, skal betale for at kunne opleve de mange strande, da Ko Samet er en del af en nationalpark. Du vil ikke på nogen fortryde den lille betaling der er, for du vil flere gange stoppe op og føle at paradis er tæt på at være fundet.

Ao Wai og Ao Prao er 2 af de mindre strande på øen. Hvor Ao Prao er bedst at nyde når solen så småt er på vej nedad. Gerne med en drink i hånden, hvor du sidder så langt ned mod vandet du nu kan komme, for at opleve solens sidste varme stråler og se hvordan den forsvinder i horisonten. Ao Wai er en strand, der ligger fjernt fra alle de andre strande og gemmer sig. Det er en utrolig hyggelig strand, hvor du fornemmer stemningen fra bogen om Robinson Crusoe.

Er du på Ko Samet, vil de 2 strande her, være blandt nogle af dem du skal opleve og ikke snyde dig selv for.

Den helt store strand på Ko Samet er helt sikkert Hat Sai Kaew, som ligger i det nordøstlige hjørne af øen. Med kridhvidt sand, der også bliver kaldt diamantsandet, har denne strand alt hvad hjertet kan begære. Det er også på denne strand, alle speedbåde ligger til og her har du også en stor samling af de bedste resorts på øen, der således også er med til at samle flere barer i området, hvor det er muligt at hygge sig med drinks til den lyse morgen.

Vælger du at besøge den sydlige ende af Hat Sai Kaew, vil du kunne opleve en speciel statue, der hedder Prince and Mermaid statues, som er lavet på baggrund af et meget kendt eventyr i Thailand, der omhandler en prins, en kvindelig gigant og en havfrue. Hvor prinsen holdes fanget af den kvindelige gigant, han snyder med en magisk fløjte efter han er blevet hjulpet af en havfrue under flugten til Ko Samet, hvor det endelige opgør er med den kvindelige gigant.

Dette er en af attraktionerne, du også skal opleve, når du vælger at besøge Ko Samet

Der findes også strande, der tiltaler mange backpackere på Koh Samet og de 2 mest kendte af dem er Ao Hin Khok og Ao Phai. Det er 2 strande, der er delt af klipper og som sagt er det ofte den lidt yngre generation, der er at finde her. Virkelig behagelige strande om dagen, der gerne ender med at være meget festlige om natten, hvor mange nationaliteter mødes over drinks og lokale øl.

Sidst men ikke mindst skal du også opleve Ao Thian, der meget populært også bliver kaldt Candlelight Beach. I løbet af ugen kan denne strand opleves som meget mennesketom og da den er delt op i mange mindre dele, kan du virkelig få en fornemmelse af at være det eneste levende menneske på stranden. Det giver en meget ægte Robinson stemning, der dog hen mod wekeenden bliver forandret til guitarspil til langt ud på natten af lokale studerende fra Bangkok, der gerne vil ud at hygge sig og nyde livet på denne skønne ø.

Flot sandstrand med liggestole på Ko Samet i Thailand.

Smukke strande og hyggelig stemning

Der kan ikke være nogen tvivl om, at de smukke strande på Koh Samet er det helt store tiltrækningspunkt. Vælger du at tage til øen med en lidt anden vinkel, kan du faktisk lave et 4-ugers ophold, hvor du kan være med til at redde skildpadder og arbejde med dem hver dag, 4 dage om ugen.

Det kan være en utrolig stor oplevelse, hvis du bare har den mindste interesse i dyrelivet, hvor du kan være med til at gøre en forskel. Det er dog ikke gratis, men de oplevelser du får med, er minder og venskaber for livet med folk af forskellig nationalitet og du vil komme til at møde mange fremmede mennesker, da du kommer til at fortælle turister om skildpaddernes liv.

Koh Samet emmer af hyggelig stemning, uanset om man er familie, et par på kærlighedsferie eller unge backpackere, der vil opleve hele Thailand er der noget at komme efter på Koh Samet. Når du vælger Bangkok som primært rejsemål, skal du vælge at bruge et par dage på Koh Samet, så du også får de fantastiske strande i Thailand med som en del af rejseminderne.

På den Thailandske vestkyst findes der også et sted, der endnu ikke er kendt som den store turistmagnet. Ikke desto mindre er der gode dykkermuligheder og stemningen på øen er meget afslappet og jordnær. Navnet på øen er Koh Lanta og her får du muligheder for at slippe væk fra det kendte turist Thailand. Koh Lanta – afslappet stemning du nyder.