Koh Chang – Øen der minder dig om paradis

Et paradis uden sit lige åbner sine døre for sig lige her

Du vågner en tidlig morgen og det første du hører er bruset fra bølgerne, efterfølgende står du op og laver udstrækning på det kridhvide sand, der knaser skønt under dine fødder. Velkommen til Koh Chang, her finder du et spektakulært hjørne af paradis, som får dig til at glemme tiden.

Kokospalme på kridhvide sand på Koh Chang

Strande og udflugter

Der er ikke noget som at slænge sig på en kridhvid badestrand, hvor du kan hoppe i bølgerne når solens bageri bliver for meget. Det er i stor stil hvad der møder dig på Koh Changs strande, og det er den store ø også meget berømt for. En af de bedste strande på øen er helt sikkert Bailan Beach, hvor der stadigvæk kan lade sig gøre at finde pletter, der er er lutter idyl. White Sand Beach er et meget populært turistmål og kan derfor nogle gange føles overfyldt, du må dog ikke lade dig snyde af det, da stranden stadigvæk er fantastisk.

Vil du gerne bo helt ned til stranden kan det også lade sig gøre flere steder, og det er her du virkelig kan fornemme hvordan det vil være at vågne op i paradis, der kan være steder, hvor tidevandsforskellen er så stor, at du må rykke lidt længere væk og derfor ikke helt kan opleve denne atmosfære. Bestiller du i god tid, er det dog ikke et problem at finde den plet, der vil komme til at være et varigt ferieminde af en helt speciel karat.

Af andre strande på Koh Chang kan nævnes Chai Chet og Klong Prao samt Kai Bae. Den sidstnævnte strand, har et stort område med sten og er derfor ikke lige så badevenlig som de andre, som alle er strande i topklasse.

Vil du gerne lave andet end at ligge på stranden, er der flere muligheder for udflugter og aktiviteter, hvor du kan komme ud at sejle i kajak, ride på elefant, opleve junglen, tage et spil golf og se flere af øens flotte vandfald, tage på tur i Koh Chang Maritime Nationalpark og besøge Chanthaburi.

Et af de store hit for de lidt større børn vil helt sikkert være en aktivitet kaldet Treetop Adventure Park, hvor du kan komme ud og lege Tarzan, svinge dig rundt i lianerne og gå over hængebroer. Du har blandt andet mulighed for at køre på cykel over en smal bro, hvor det gælder om at have koordinationen i orden – så uanset om du er voksen eller barn, er der udfordringer at finde i Treetop Adventure Park.

Er du til flotte naturudflugter vil vandfaldet Klong Plu være et udflugtsmål, der vil tage kegler. Selve vandfaldet er på ca. 25 meter og vil du have den bedste oplevelse ud af det, skal du være blandt de morgenfriske, da du her også får mulighed for at se en del af det mangfoldige dyreliv på øen. Af andre vandfald på øen kan nævnes Than Mayon, der har både kong Rama den femte og kong Rama den sjettes navn indgraveret i klipperne.

Er du ikke færdig med naturen endnu, vil du gerne opleve Bang Bao, som er en by bygget på pæle ude i vandet. Det er et sted hvor stemningen er afslappet og det er muligt herfra at tage flere færger til de mange øer beliggende syd for Koh Chang. Bang Bao har også flere barer og gode fiskerestauranter, der giver mulighed for at tage del i den afslappede stemning.

Skal du ud at besøge flere af de omkringliggende øer, er det muligt at komme ud og opleve Koh Chang Maritime Nationalpark, hvor du blandt andet finder stranden på Koh Wai. Det er simpelthen en eventyrstrand, hvor du har krystalklart vand, kridhvide strande og ikke mindst muligheden for at snorkle ved det lille koralrev, der er i nærheden af øen.

Er du til dykning og snorkling vil du hurtigt finde ud af, at det bedste sted ved Koh Chang er Koh Rang Islands, som er et ørige bestående af 4 øer med mange gode koralrev, der alle huser et rigt og varieret dyreliv under vandet. Der er muligheder for både at se hajer og rokker her, så det er absolut anbefalelsesværdigt, hvis lysten skulle være tilstede.

Vil du gerne ud at opleve køb og salg af ædelstene, se en minedrift og flotte bygninger, skal du tage til Chanthaburi, som også huser flere forskellige folkeslag. Du har her også mulighed for at besøge Oasis Sea World, hvor der er mulighed for at bade med delfiner. Små 100 km væk fra Bang Bao ligger dette utroligt spændende område, som virkelig har meget at byde på.

Mulighederne er mange på Koh Chang, der også huser flere shoppingcentre og et par centrale hovedgader, blandt andet hovedgaden ved White Sand Beach, er et godt område, hvor du kan gøre flere køb og alligevel være tæt på det hele. Vil du gerne kunne opleve stemningen på stranden til det sidste, er der også mulighed for at gøre dette, da der ofte lægges tæpper ud, som man kan sidde at nyde en drink eller kold øl på, og derved suge de sidste af dagens indtryk til sig.

Uanset om du er ung eller gammel, vil dase eller opleve noget mere, så har du alle mulighederne på Koh Chang, hvor det også er muligt at spise godt. Skal du rundt på øen og kører du ikke selv, er det via biler med lad på, hvor du så sidder på ladet. Det er en lidt anderledes måde at komme rundt på, som er ganske ufarligt. Flere steder er disse biler også kendt som grisebilerne.

Har du fået nok af paradis, selv om det ikke er til at tro på, kan det også lade sig gøre at besøge det mere centrale af Thailand, hvor der er en helt bestemt provins, der byder på broen over floden Kwai, templer og flere vandfald. Kanchanaburi – afslappet stemning og flot natur.