Koh Pha-Ngan – Full Moon Party

Festen der overgår alle andre fester, med op til 30.000 deltagere – Full Moon Party

Der er flere begivenheder, som er med til at gøre Koh Pha-Ngan til en af de øer du helst skal besøge, når du vælger at tage på ferie i Thailand. Omgivelserne er lækre, strandene og vandet udgør tilsammen noget du troede kun eksisterede i bladene og så er der en fest, der virkelig ikke findes noget andet sted i verden – Dét er selvfølgelig Full Moon Party.

Full Moon Party Koh Pha-Ngan Thailand - jonglering med ild, et lysende strand show

En lille fest, der er blevet kæmpestor

Der er flere historier om hvordan Full Moon Party startede og en af dem omhandler en flok venner, der besluttede sig for at fejre en fødselsdag på øen, nærmere bestemt på stranden Haad Rin og så var der tilfældigvis fuldmåne. Måneden efter vendte de så tilbage, og sådan fortsatte det måned efter måned. Andre folk begyndte at høre om det og langsomt øgedes flokken af folk, der valgte at feste sammen på Koh Pha-Ngan og stranden Haad Rin.

Det var tidligere først og fremmest backpackere og hippier, der deltog i festen og musikken var meget reggae inspireret, det ændrede sig dog i 90’erne, da technomusikken her fik sit virkelige gennembrud og desværre var der også en bagside af medaljen, der også gjorde sit indtog på stranden. De hårde stoffer har også fundet vej til Full Moon Party og det hele eskalerede i tempo efter 2000 – ikke mindst på grund af filmen The Beach med Leonardo Di Caprio i hovedrollen, som foregik i Thailand.

I dag er det ikke usædvanligt, at der deltager mellem 20-30.000 i Full Moon Party, så at kalde festen kæmpestor er nærmest en underdrivelse. Musikken, der bliver spillet til Full Moon Party er først og fremmest techno, hvor de forskellige barer på stranden har hver deres gigantiske højtalere, der i basvolumen konkurrerer mod hinanden om hvem der kan spille højest.

Forestil dig suget i maven når der kommer en ordentlig omgang baslyd ud af højtaleren – det er ikke for helt sarte sjæle at tage til Full Moon Party, er du i Thailand er det anbefalelsesværdigt at være vidne til eller selv deltage i Full Moon Party.

Er du endnu i tvivl om festens navn, skal du ikke længere være det – Full Moon Party hænger sammen med fuldmånen, der er at finde mellem 12-16 gange om året, så kig i kalenderen og find ud af om der er Full Moon Party mens du er i Thailand og kom så afsted og oplev en fest, der ikke har sin lige nogen andre steder i verden.

Gode råd når du er til Full Moon Party

Når så mange mennesker samles, er det svært ikke at blive blæst omkuld af omgivelserne og give sig hen til de mange tusind indtryk, der møder en. Full Moon Party er en aften/nat, hvor det skal være sjovt og alligevel er det også vigtigt at tænke sig om, så du ikke kommer til at lave noget, der kan skade dig resten af livet. Full Moon Party på Haad Rin er en kæmpe fest og det sker, at der er folk, der omkommer – netop på grund af dem manglende respekt for festens omfang.

5 gode råd

Du vil her finde 5 gode råd, du bør skrive dig godt bag øret, inden du begiver dig af sted til Full Moon Party.

1. Havet er altid en dragende faktor, det gælder både for ædru og fulde folk og har du fået noget at drikke, er det absolut et no-go at gå ud i havet. Der kan være strømme du ikke er herre over, mange andre bruger det som toilet under festen og vil du gerne være i live dagen efter, bør du lade være med at gå alt for langt ud, hvis du endelig skal i vandet.

2. Under Full Moon Party fester du i mange timer, du kommer til at danse meget og har det sjovt – disse ting gør at du kommer til at svede og derfor mister du også meget væske, så sørg for at drikke rigeligt med vand, så du hele tiden bevarer en fornuftig væskebalance. Drikker du rigeligt med vand, kan du også undgå de værste former for tømmermænd, så det i sig selv bør være bonus nok for dig.

3. Du ser havet, du får lyst til at smide skoene og lade fødderne blive kølet af i det fantastiske hav. En ting du ikke tænker på er de mange skodder fra cigaretter og de tusindvis af glasskår efter flasker og glas, så vær smart og behold skoene på, så du kommer til at undgå de værste fodskader – det vil være træls at gå glip af det meste af festen på grund af et glasskår i foden.

4. Den lokale drik kan også være hård ved dig og alligevel hører den til en af de mange traditioner til Full Moon Party, så tænk dig godt om, før du vælger at drikke for mange ”buckets” som er navnet på de fine plastikspande, der er fyldt med alkohol og gerne den lokale whiskey, der hedder Samsung. Det kan være let at drikke flere, de slår bare hårdere end man lige tror, så husk også at drikke rigeligt med vand.

5. STOFFER ER FARLIGE – så hold dig væk fra alt hvad der har med stoffer at gøre – dét kan betyde lange fængselsstraffe, hvis du har stoffer på dig, i fængsler du ikke ønskede du kendte til. Lad derfor alle former for stoffer være – det er for din egen skyld.

Med de forholdsregler i tankerne, er du klar til en fantastisk fest, hvor du helt sikkert vil få en masse oplevelser, du ikke vil være foruden. Det har du også mulighed for at finde ud af, ved at følge med her: Historie fra en deltager – Full Moon Party.