Hua Hin – Giver dig gode ferieminder

Hvide sandstrande og kongens sommerresidens finder ud lige her

Er du mest til hvide sandstrande med noget af Thailands bedste vejr eller vil du gerne ud at opleve omgivelserne, så har Hua Hin noget at byde på. Ved at besøge denne del af Thailand, har du mulighed for at opleve kongens sommerresidens, opleve et flydende marked og se en helt speciel og smuk jernbanestation, og alligevel også nyde de kridhvide sandstrande, der bydes på.

Exceptionel hvid sandstrand i Hua Hin

Klai Kangwon og det flydende marked

Vel ankommet til Hua Hin kan du nu begynde at gå på opdagelse i byen og området ved byen. Her vil du hurtigt finde ud af flere muligheder for at få gode ferieminder og et af dem, vil være et besøg af sommerresidensen for kongen og dronningen af Thailand, nemlig Klai Kangwon.

Selve navnet på sommerresidensen, Far From Worries, siger noget om meningen med dette sted, hvor der ikke findes en tronsal, der kan huse en audiens. Der blev for mange år siden lavet adgang for både lokale og turister, så de fik mulighed for at se hvordan kongen og dronningen residerer, når de er tilstede i Hua Hin. Det er dog ikke muligt at besøge stedet, når det bliver brugt af den royale familie, der er nemlig lukket for offentligheden  i de perioder.

Selve residensen er bygget i den spanske stil, der passer godt til det skønne klima, der er i Hua Hin, som helt klart, er et af de bedste i Thailand, hvor der ofte kan bydes på sol, sol og mere sol. Om du vil kalde det et palads, er måske i overkanten, da det vil passe bedre at kalde det et meget stort hus, hvor kongen og dronningen med familien, har mulighed for at komme væk fra Bangkok og finde et afslappende pusterum.

Ønsker du at besøge den kongelige sommerresidens, har du mulighed for at gøre det mellem kl. 9-16 og kun når ikke de royale selv er der. Har du andre ønsker om at opleve Hua Hin, er der bestemt også mulighed for det, og her vil et besøg på det flydende marked være en god mulighed for at opleve et stykke af Thailand, som har sin helt egen charme.

Hua Hin Flydende Marked

Det er fantastiske at se longboat efter longboat fyldt med varer fra lokale handlende liggende side om side i en flod og selv have muligheden for at handle med dem. Det giver en stemning og charme, der ikke findes ret mange andre steder og derfor er det flydende marked i Hua Hin helt sikkert et besøg værd.

Markedet som lokker mange lokale bønder og handlende til, formår altså at skabe en stemning, der giver ferieminder af en helt speciel karat. Kom selv helt tæt på og vær med til at skabe stemningen enten ved at leje en longboat og sejle ind mellem de mange handlende og selv købe noget eller gå langs floden og giv dig selv mulighed for både at høre og se flere handler blive foretaget.

Det kan være alt fra friskfangede fisk til krydderier og frugter, over klædestoffer og kopivarer, så brug lidt tid på dette marked og mærk den specielle stemning, der skabes på markedet.

Den smukke jernbanestation

Der findes jernbanestationer og så findes der Hua Hin jernbanestation, hvor du kan finde en helt speciel ventepavilion, der er lavet til de kongelige. Arkitekturen er noget helt andet, end du der er til at finde i Danmark og mange andre vestlige lande, så der er noget at se frem til når du besøger denne jernbanestation. Det helt specielle ved pavilionen, er at den oprindeligt blev bygget til Sanam Chan Palace i Nakhon Pathom provinsen og efterfølgende flyttet her til Hua Hin.

Turen forbi jernbanestationen er helt sikkert et kig værd, og det giver dig mulighed for et indblik i en del af den arkitektur, der er blevet brugt, vil du gerne opleve mere af Hua Hin, vil en tur forbi Wat Huay Mong Khon lade dig opleve en kæmpe munke statue, der efter rygterne skulle have magiske kræfter.

Wat Huay Mong Khon og Hua Hin Strand

Her finder du en munkeskulptur, der er ca. 12 meter høj, som forestiller Luang Poh Tuad, der er en af de mest berømte buddhistiske munke i Thailand. Der fortælles om Luang Poh Tuad, at han engang skulle have lavet saltvand om til ferskvand og derved have de magiske kræfter, som rygterne fortæller. På grund af dette findes der mange tilhængere, som er sikker på, at de ved at tilbede Luang Poh Tuad, vil blive beskyttet mod personlig ulykke. Hele området ved denne munkeskulptur er et rekreativt område, som bliver godt passet på, så nyd det med omtanke og gør de lokale glade.

Stranden ved Hua Hin er en exceptionel hvid sandstrand, hvor du kan nyde det flotte klare vand og lade dig blive solbrændt. Det er et skønt område, hele vejen fra Hilton hotellet i den sydlige del og op til Khao Takiap. Ønsker du andre oplevelser ved stranden, er der mulighed for at besøge øen Lion Island, som er en ø i bedste Robinson stil, der ofte lader dig være alene på øen og du kan komme til den via longboats eller vandscooter. Der er et rigtigt flot udsigtspunkt du kan komme til, ved at bestige en lille stejl sti, og her kan du se udover det meste af Hua Hin området.

Hua Hin byder på alt hvad hjertet begærer og er et skønt rejsemål, hvor du har mulighed for actionprægede oplevelser eller afslappende ture til rekreative områder. Vil du gerne opleve ø-stemning, bungalows helt ned til vandet og strande der minder om paradis, er det Koh Chang du skal besøge. Koh Chang – Øen der minder dig om paradis.