Annoncering

Collapse
No announcement yet.

Første gang i Isan.

Collapse

Unconfigured Ad Widget

Collapse
This is a sticky topic.
X
X
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts

  • Første gang i Isan.

    Måske følgende beretninger kunne have interesse for førstegangsbesøgende i en Isan*) landsby.
    *) Isan er den nordøstlige del af landet for dem som ikke er bekendt med udtrykket. Samtidig er Isan den del af landet, hvor livet stadig leves meget traditionelt for manges vedkommende.
    Disse beretninger er ikke af nyere dato, men lidet har ændret sig på disse breddegrader, ihvertfald efter min erfaring.

    Efter et temmelig langt visatrip til Penang i Malaysia fra Krabi, ankommer jeg efter en bagatel af 36 timers togkørsel på 3. klasse til Udon Thani.
    I Udon venter min tilkommende på mig for derfra at fragte mig ud til Mubaan far, far away, hvor svigerfamilien venter på at fælde deres dom.
    Jeg når end ikke at indfinde mig på hotellet i Udon, hvor vi har aftalt at mødes førend personalet udbryder: "Du er da Maikæn, ikk."?
    Øhh, nyheder rejser åbenbart hurtigt her.
    Men så meget desto bedre. Jeg mødes med min forlovede efter lang tids fravær og lang tids rejse.
    Og afsted går det mod Isans grønne rismarker.

    Nu er det så tørtid og Isans grønne marker ligner mere Gobi ørkenen. Støv hvirler gennem luften tilsat en markant lugt fra afbrændinger gennem de åbne døre i bussen, mens vi nærmer os vores bestemmelsessted. Mubaan Sarm Yaek Pitak. Øh?? Nåeh, der!
    Jeg har været afsted i temmelig lang tid blandt andet i Thailand, og har fået syet et nobelt jakkesæt i et svagt øjeblik i Bangkok. Ikke fordi jeg egentlig har brug for det, men fordi det var så billigt.
    Den eneste grund til at jeg nævner en så triviel detalje er, at da vi nærmer os Mubaan, så foreslår min hjertens udkårne, at jeg ifører mig selvsamme jakkesæt forud for mødet med familien!
    Øhhh, Hallo! Det er svinevarmt, og alle jeg ser er iklædt casual wear, for nu at være meget diplomatisk. Ikke om jeg vil ligne en pingvin! Dette forbigåes i tavshed.
    Mødet med svigerfamilien er ikke just overstrømmende. Thailandsk flegma som jeg senere lærer at kende til.
    Men svigermor in spe er meget sød og forsøger at tale til mig som en retarderet på centralthai. Det hjælper lidt, men jeg var mildest talt ikke en ørn til thai dengang.

    Svigerfar in spe er mere skeptisk. Ikke mindst da han finder ud af at jeg ikke engang kan flette en fiskefælde af bambus.
    Jeg indhøster dog lidt bonuspoint ved svedende at save træstammer igennem til planker sammen med min splejsede svoger. Selvsamme splejsede svoger havde dog klart havde mere stamina end undertegnede.Og det var udelukkende hans fortjeneste at plankerne blev tilnærmelsesvis lige.

    Ak ja, hvad skal man dog gøre for at imponere?
    Svaret melder sig snart. Familien bor i et hus på pæle og indgangen er følgelig via en stige. Når jeg går op ad stigen tager jeg 2 skridt ad gangen (jeg er lidt højere end de lokale: 190 cm)
    Latteren har ingen ende, og det går så vidt at selv naboer indfinder sig for at lade sig underholde af at farangen tager 2 skridt fremfor et. Øhhh?
    Som en god entertainer lader jeg selvfølgelig ikke muligheden gå forbi for at tage endda 3 trin ad gangen!
    Ja, det er stort. Bifaldet indfinder sig med usvigelig sikkerhed.

    Vi skal ud at bese familiens rismarker. Svoger starter stolt et larmende uhyre af en havetraktor op (Jernbøflen som den kaldes lokalt)
    Mine bange anelser bliver gjort til virkelighed, da svoger med fagter tilkendegiver at vi skal køre dertil i en ladvogn påhægtet havetraktoren.
    Et spagfærdigt spørgsmål fra min side om vi ikke bare kan gå dertil, bliver affejet med foragt. Vi skal befordres standsmæssigt.
    8 mand høj bestiger vi den tvivlsomme ekvipage. Øjeblikkeligt indhylles ladvognen som ved et trylleslag af en skov af derangerede paraplyer, hvorunder familiemedlemmerne søger beskyttelse for den dødbringende sol.
    Svoger er ligeglad, han er alligevel ligeså solbrændt som en jetskioperatør på Phuket.
    Svoger gasser op, der lyder et dommedagsbrag fra udstødningen på uhyret og sorte skyer af røg indhyller os et øjeblik, indtil vi når op i "fart" = gåfart.
    Ladvognen er selvfølgelig uaffjedret og jordvejen er mere end ujævn, hvilket gør oplevelsen lig skiløb nedad en pukkelpist.
    Dette afficerer dog på ingen måde familiemedlemmerne, der i højt humør nyder den luksuriøse transport, mens de fortærer medbragte og for mig fuldstændig uidentificerbare snacks.
    Jeg iagttager med gru, hvorledes svogers søn Bia, en barfodet, snotnæset knægt på 6 år falder i søvn med hovedet trygt hvilende på den bumpende vognbund. Ufatteligt.

    Efter turen med "the bonecrusher" er det med lettelse, at jeg kan stige af den monstrøse indretning ved ankomsten til familiens lille pælehytte der bruges til overnatning under rishøsten.
    Og hvad skuer mit øje? Et kæmpe reservoir/sø med noget der ligner klart vand. Jeg ser ingen badning forbudt skilte - og hvis der var ville jeg ikke kunne læse dem - og tordner begejstret i bølgen blå med alt klunset på, så meget har jeg dog lært.
    Pragtfuldt. Efter en rum tid går jeg på land igen og undrer mig over at ingen fra familien har fulgt mit eksempel.
    Det lakoniske svar følger umiddelbart: I stillestående vand på disse kanter findes der leverikter, der med største fornøjelse vil gennembore uskyldiges hud og formere sig i de indre organer med megen kvie og smerte til følge. De første symptomer er en kløe på de steder, hvor parasitterne har trængt ind igennem huden.
    Jeg behøver vel ikke at sige, at det ovenpå den udmelding pludselig klør over det hele......
    Den vinken jeg havde observeret mens jeg svømmede afsted som en olympisk deltager, var ikke en venlig vinken, men et signal om at komme ud af vandet.
    Ak ja, hvad ved bønder om kartoffelsalat?

    Drivvåd som jeg er, affører jeg mig min t-shirt og sætter mig i solen for at blive tør. "Er du da fuldstændig bims"? "Du bliver solbrændt!" lyder det indigneret fra familien.
    Øh, ja, Sandt nok. Der er intet som at få det indlysende serveret.
    Familien er umiddelbart efter ankomsten gået igang med at tilberede papaya salat. Nu er det også snart 20 minutter siden de sidst fik noget at spise.
    Jeg går i mellemtiden med svoger ned til reservoiret for at fiske. Jeg folder min trofaste teleskopstang ud og sætter en jig på. Det må være sagen.
    Svoger har en plastikflaske, hvorom han har rullet nylonline. En krog for enden agnet med kyllingetarm gør det ud for madding.
    Jeg benytter mig af min eminente aborre-taktik, der har bragt mangen en aborre op på bradepanden i Danmark. Svoger går ind for den mere afslappede stil, han planter sig under et træ efter at have kastet agnen ud og vederkvæger sig med en lunken Beer Chang og en smøg. Snart efter tilkendegiver regelmæssige åndedrag, at han vist tager sig en morfar.
    Jeg fisker det bedste jeg har lært, og intet sker selvom jeg skifter fra jig til spinnner, til blink med efterhængt flue og tilbage til jig.
    Svogers regelmæssige åndedrag er efterhånden gået over i vokale kraftpræstationer i form af heftig snorken.
    Jeg lader mig ikke distrahere og fortsætter fiskeriet en stund, men fiskene glimrer ved deres fravær og det er p*****varmt at stå i solen.
    Jeg opgiver og ruller jiggen ind med fuld fart. Hov, hvad Hulen var det? Fast fisk! Forfjamsket begynder jeg at rulle fisken ind afløst af et par hektiske udløb. Lyden fra bremsen på hjulet vækker svoger, der groggy vakler hen til mig.
    Ind kører jeg efter en tid en nydelig skallelignende fisk med en sort plet på bagkroppen.
    Svoger er behørligt imponeret, og jeg får at vide at det er en Plaa Sut. Okay, hvis du siger det.
    Nu er jeg jo ikke dummere end at jeg har lugtet fidusen og ser blod. Jiggen skal ind i fuld fart. Jeg lander yderligere 7 Plaa Sut indenfor ½ time, mens svoger er reduceret til statist.
    Hehe. Farang - thai 1-0. Første, sidste og eneste gang det sker.

    I triumf bærer jeg fangsten op til hytten, mens svoger følger efter med slæbende fødder (sådan forekommer det mig i det mindste)
    Runde øjne hele vejen rundt hos familien. Svigerfar løfter anerkendede det ene øjebryn og lader spørgende blikket feje hen til svoger. Svoger får lige pludselig mægtig travlt med først at få
    ild i en cigaret og derefter et bål til at stege fiskene over.

    Hvis i ser jig-fiskende thailændere i omegnen af Mubaan Sarm Yaek Pitak, så ved i hvor det stammer fra

    Slut på part 1.

  • #2
    Fed historie. Glæder mig til part 2 ;-))
    Thailand er mit andet hjem, er thaigift, og vil gerne afsted igen nu!

    Comment


    • #3
      Oprindeligt indsendt af RK Se indlæg
      Fed historie. Glæder mig til part 2 ;-))
      Tilslutter mig lige her

      Jeg har ikke været meget i Isaan, men jeg kan godt genkende noget af oplevelsen alligevel, blandt andet den med påklædningen (første gang, jeg vil tro de tager dig som du er nu) ved første møde, jeg var virkeligt formelt klædt på, ikke i smoking -men lange bukser, strømper !! :-| (i sandaler) og en hvid skjorte...

      Derefter under jubel fremvist for en familie jeg ikke (og stadig ikke fuldt ud) kendte omfanget af, samt Phu Yai Baan der tilfældigvis havde et ærinde i huset... Dagen efter i templet (stadig standsmæssigt klædt) hvor det var ret tydeligt (og grænseoverskridende) at se hvor stor en del af samtaleemnerne der foregik om mig...

      Idag tager vi til hometown og ingen løfter et bryn, den lokale landhandel spørger altid til mig, min hustru og vores helbred når jeg køber min nescafe, men ellers er jeg yesterdays news - og det bekommer mig nu ganske godt...

      Men keep 'em comming - du fortæller så billederne dannes med lethed på nethinden... og jeg kan snildt se for mig da du er lige ved at opgive fangt, og så er der bid... stående i den bagende sol, mens svorger tager sig en morfar jeg har sådan en svorger, men mon ikke de fleste af os har - der har et meget afslappet forhold til fysisk udfoldelse (retfærdigvis skal siges at jeg selv bruger meget tid, også i hometown foran computeren)






      .
      Amatør i Thailand, gift med thai der har glemt at læse "Stickman" for at vide hvordan hun er...

      Comment


      • #4
        Oprindeligt indsendt af jos383 Se indlæg

        Idag tager vi til hometown og ingen løfter et bryn, den lokale landhandel spørger altid til mig, min hustru og vores helbred når jeg køber min nescafe, men ellers er jeg yesterdays news - og det bekommer mig nu ganske godt...
        .
        Helt enig.
        Jeg savner ikke mine 10 sekunders "berømmelse" fra første besøg.
        Alle skulle partout tale med giraffen, og jeg forstod kun en brøkdel.
        Det bliver lidt anstrengende i længden.

        mvh

        Comment


        • #5
          Nå, nu har jeg været her et par uger. Hverdagen melder sig.
          Da jeg er farang og ubekendt med så at sige alle aspekter af familiens arbejdsrutiner bliver mine reduceret til de rent fysiske. Jeg henter vand fra den nærliggende brønd i en trækvogn hvorpå min forlovede troner under en paraply blandt vandkrukkerne og kommer med opmuntrende tilråb.
          Efter en bagatel af ½ time har jeg sveddryppende pumpet tilstrækkeligt med vand op fra brønden til at fylde krukkerne.
          I solidaritens navn stiger min forlovede ned fra den fyldte trækvogn på hjemturen - eller måske snarere fordi hun ikke vil blive våd bagi? Det skal jeg lade være usagt.
          Asende skubber jeg den 200 kilo tunge trækvogn op til huset. Heldigvis ligger det kun en kilometer væk.....
          Her bliver vandet omhældt til kæmpestore lerkrukker, der må rumme en god kubikmeter vand.
          Brøndvandet er ikke til drikkelse, kun til vask og badeformål. Drikkevandet kommer fra tilsvarende krukker, der bliver fyldt af regnvand fra taget. Disse krukker rummer en interessant
          fauna bestående mestensdel af myggelarver og andre skabninger som jeg ikke har kendskab til. Men det smager rent og frisk ikke desto mindre.

          Svigerfar brænder selv trækul i et kammer som han har bygget under jorden. Jeg får lov til at hjælpe med at trække det brandvarme trækul ud af kulen, når det er færdigt. Fik jeg sagt at det var brandvarmt?
          Jeg er i det hele taget temmelig imponeret af ham. Han har for det første røntgenblik. Når vi går gennem skoven eller markerne sammen, spotter han øjeblikkelig såvel interessante insekter (spiselige) som slanger (spiselige) såvel som frugter og rødder som jeg ikke har det ringeste kendskab til.
          Jeg ser hvorledes han i et vandhul uden andre hjælpemidler end hænder og fødder fanger adskellige Plaa Chon, Snake Head Mullets. Utroligt.
          Jeg ærgrer mig over sprogforbistringen, jeg kunne lære så meget af ham. Sprogforbistringen bliver ikke spor mindre af at han konsekvent taler Lao, og mit eneste kendskab er til thai, tilmed på et rudimentært niveau. Jeg tror, at han dermed vil lære mig den lokale dialekt. Han kan udmærket tale central thai.

          En dag bliver jeg inviteret på fisketur af svigerfar og svoger. DEN er jeg med på ihukommende mine bedrifter i reservoiret.
          Fortrøstningsfuld tropper jeg op medbringende min trofaste fiskestang. De glor noget på den og ryster på hovedet. Ja, ja, misundelse er en grim ting
          Nå, afsted går til fods det ud over de afsvedne marker og jeg undrer mig, hvor i Herrens navn er der vand her?
          Efter en tid standser vi ved et tæt buskads. Det er her det sner får jeg at vide. Øhh? Jeg kan vist roligt pakke fiskestangen væk.
          Her ligger en lille pøl, som i betragtning af deres forehavende ikke er så lille endda.
          De tømmer hele pølen ved at stå i en stiv klokketime og hælde vandet væk med spande, mens jeg er ved at blive ædt op af hundelopper. Da landsbyens hunde kan lide at ligge her i skyggen og slappe af.
          I takt med at pølen tømmes, viser der sig en stor artsrigdom af fisk. Små allesammen, men lidt har også ret. De skal bruges til noget der hedder Pla Rah, Balar, whatever. Lidet anede jeg dengang, hvorledes denne miskmask blev fremstillet.
          Svigerfar og svoger er ikke tilfredse med fangsten. Men vi tager et break, tænder et bål og steger knytnævestore snegle fra pølen over ilden.
          Svigerfar får ild i noget der ligner et baseball bat. Det er åbenbart en slags hjemmerullet cigar. Øh, tak, men nej tak siger jeg til den tilbudte absurditet.

          Vi vandrer videre, vi skal "fiske" mere. Jeg fatter ikke en bønne, for hele området er totalt afsvedet.
          Efter en stund standser "overlevelses eksperterne" ved en lettere fugtig og cirkelrund plet. Den er vel på et par kvadratmeter.
          Her skal vi "fiske", lyder det begejstret. Hvaaad? Jeg er fuldstændig uforstående.
          Jo, jo, her er Pla Lai = ål. Hvaad?
          De begynder uanfægtet af min skepsis med at grave ned i mudderet med de bare næver. Til min afgrundsdybe forbløffelse viser det sig snart at man kan se cirkelrunde gange formet i mudderet af ål. Og det varer ikke længe førend de første bliver fanget. De er ikke sådan at få fat på, men eksperterne har øvelsen. I løbet af en time har de gravet sig en meter ned i mudderet og fået en halv spand ål. Med fare for at gentage mig selv kan jeg kun sige en ting: Ufatteligt.

          Fangsten bliver båret hjem i triumf, hvor den bliver godt modtaget af den kvindelige del af husstanden. Thai - Farang 1 - 0.

          Slut på part 2.

          Comment


          • #6
            Jeg har endnu ikke mødt min kones familie, jo kun lige et par kusiner, men det er de jo næsten alle sammen alligevel.
            Planen er jeg vi, min kone og jeg, at vi skal til Surin her til sommer, til en by der hedder kob choung eller noget der omkring. Planen er dog ikke at vi skal giftes der her i første omgang. Regner med at det bliver til næste år. Hendes far og mor er skilt, og vi skal rundt til dem begge 2 og sikkert også nogle andre. Pt har vi fået lov til at låne hendes kusines hus i de 3 uger, som vi skal være der.
            Jeg glæder mig meget til at kommer der over på disse kanter. Jeg har været alle mulige andre steder i Thailand, men bare i Surin området.
            Måske der også bliver en lille svingtur til Cambodia. Hvem ved.

            Hvis nogen har nogle ideér til hvad men evt skulle se i området, så bare kom med det. Jeg er meget modtagelig.
            Vi lejer en bil i Bkk airport og køre hele vejen.
            Thailand er mit andet hjem, er thaigift, og vil gerne afsted igen nu!

            Comment


            • #7
              Efter "vores" bedrifter i den Isan`ske vildmark er det tid til et hårdt tiltrængt bad. Mørket har indfundet sig med den pludselighed man oplever i troperne og som altid kommer bag på en europæer.

              Min tilkommende går først og tager et bad iført sarong. Den har jeg aldrig rigtig forstået. Tage bad med tøj på?
              Så er det min tur. Jeg napper et bad ved at hælde vand over hovedet med en skål i et aflukke uden lys eller noget der ligner.
              "Hvad laver du"? "Tager bad"
              "Har du tøj på"? "Hvad tror du selv"?
              Stort latterbrøl, farang tager bad i et aflukke uden tøj på i mulm og mørke. Øhh??
              Latteren eskalerer da de erfarer, at jeg istedet for den latterlig lille sædvanlige plastikpøse har anvendt en til formålet langt mere egnet og ikke mindst større
              blikspand der virkelig kan bruges til formålet.
              Suk. Det viste sig at være svigermors natpotte Arrgh.
              Forventningsfuld spørger min forlovede om jeg også brugte den til at børste tænder i? Jeg kan næsten mærke den tilbageholdte latter i spørgsmålet og observerer hvorledes familiemedlemmerne med tilbageholdt åndedræt afventer svaret. Der må jeg desværre skuffe dem.

              Jeg skal en tur på dasset. Dasset ligger lidt væk fra huset og på den ene væg står et bambusstativ, hvorpå svigermor dyrker svampe. Ejendommeligt setup, men jeg er jo bare en farang, så hvad ved jeg.
              Da jeg ankommer til dasset, hvor der forefindes et skovskiderlokum, må jeg først henvise en stor fed tudse, der plirrer med øjnene mod min lygte til vintervejen.
              Myggene geråder udi ekstase da de observerer en hvid farang-r**, og der er ingen tvivl om at de tager de fleste stik hjem.

              Nu er klokken gået hen og blevet 9 om aftenen. Alle vælter som om de blev ramt af et lynnedslag, og jeg finder også min plads på gulvet i betryggende afstand fra svigermors natpotte.
              Det er januar, og pissekoldt om natten. Heldigvis har jeg mine shorts på, der rigtigt kan holde mig varm..... Min forlovede parkeres længst muligt væk fra mig, suk.
              Efter en pragtfuld nattesøvn, hvor musene danser cancan på gulve, hylder og alt ikke mur og nagelfast, vækkes vi nænsomt af svigermor klokken l*** 05.30. Svigermor lider af søvnløshed og det får vi alle lejlighed til at nyde godt af. "Dtuen, dtuen, dtuen" (stå op) lyder det opfordrende fra svigermor, mens hun tapper på gulve og vægge med sin stok.
              Hun er lidt dårligt gående efter at have slidt hele livet igennem med risplantning/høst og med 9 børn i tilgift.

              Man kan ligeså godt stå op. Hanerne er allerede igang, suppleret af hundekoret og naboen, der har en larmende indretning i form af en ismaskine.
              Familiens yngste Birk = våd, navnet er indlysende, da han kommer anstigende. Der er ikke noget der hedder bleer her.
              Birk er total uforfærdet, han er omkring et år gammel og da han denne morgen spotter en 20 centimeter lang skolopender på det stampede jordgulv, er det kun hans mors reflekser der forhindrer ham i at få en meget grim overraskelse, da han vil lege med den.
              Stor er hans utilfredshed da moder Pong med en kødøkse forvandler skolopenderen til bittesmå stykker.
              En solid klump klisterris fra igår sætter dog hurtigt en dæmper på hans oratoriske udfoldelser.

              De oratoriske udfoldelser stopper dog ikke der. En anden svoger som er Puu Yai Baan, (landsbychef i mangel af bedre udtryk) begynder nu på et et anlæg der kun er etableret i "vores" hus at komme med formaninger og direktiver over et højttaleranlæg. Da det kun er denne husstand, der besidder dette højttaleranlæg er han nødt til at lægge en betydelig volumen bag ved for at trænge igennem til samtlige 50 husstande. Det er slet ikke belastende.

              Hanerne og hundene forstummer så små i takt med dagslysets indfinden. Her tager cikaderne over. Men de får ikke det sidste ord.....
              Min tilkommende erklærer glædesstrålende, at idag skal vi ud og fange snacks.?? Gap Glaem.
              Hun finder 2 6-7 meter lange bambusstokke frem. For enden af disse er der en plastikpose og indeni en tot bomuld.
              Hvad Hulen skal vi med dem?
              Hun kommer med en lang forklaring på thai, som jeg ikke forstår meget af. Hun er efterhånden gået helt over til thai. Fair nok, det kan jeg velsagtens lære noget af henad vejen. Jeg er også selv meget bevidst om, at jeg er helt udenfor med mit manglende kendskab til sproget.
              Afsted drager vi med de 2 lange stænger med påsatte plastikposer. Jeg føler mig som en total idiot, men det er langtfra første gang. Øvelse gør mester
              Nå, vi indfinder os i den nærliggende skov, hvor cikaderne synger på livet løs. Øredøvende, men samtidig kan jeg et eller andet sted godt lide lyden.
              Min tilkommende som jeg fremover vil referere til af nemhedshensyn som Lek, er ikke så sentimental.
              Rask svinger hun stokken med posen ind mod træets stamme, hvor hun har spotten en cikade. Den ulyksalige cikade forsøger frebrilsk at undslippe og lander inde i bomuldstotten, hvor den bliver hængende i de kroge den har på benene.
              Herude på landet er pigerne ikke så sarte, hun snupper cikaden der ligner en kæmpe spyflue, holder den i begge vinger og tager den halvt ind i munden for at ryste den grønne farang.
              Okay, nu har jeg fanget melodien. Og det bliver til et par timers fangst, hvor det forekommer mig at cikadernes sang aftager kendeligt.
              Jeg har medbragt et stort bæltetaske spændt om livet, og deri bliver cikaderne parkeret til deres store utilfredshed, hvilket de tilkendegiver med en hidsig summen.

              Da vi kommer tilbage til landsbyen er det åbenlyst for enhver hvad vi har bedrevet og vi modtager drillende tilråb om hvorfor vi ikke har fanget nogle cikader, da de ikke kan se vores beholder til fangsten.
              Da jeg tjatter til bæltetasken og cikaderne kvitterer med en heftig summen, lyder der anerkendende tilråb fra naboerne.
              Deres sang forstummer dog snart, da de nænsomt bliver svitset i en gang varm olie. Til min overraskelse smager det faktisk godt, lidt a la ristede græshopper.

              Hjælp, jeg er ved at blive "indfødt"

              Comment


              • #8
                Hej Pescator.
                Det er bare en rigtig god og sjov beretning

                Hilsen Steen

                Comment


                • #9
                  hehehehe...

                  Første gang i hometown jeg er nok aårn lidt A-menneske - så jeg sad jo og arbejdede lidt på computeren, ved køkkenbordet, svigermor går lidt uroligt rundt, indtil min kone sender en SMS !!! : "du skal gå i seng" - jeg prøver at sige "naaa - det er vel lige tidligt nok ?" (på engelsk så forstår svigermor ikke noget) - ny SMS min mor kan ikke gå i seng før gæsterne...

                  Så måtte jeg jo luske i bad (nej i denne hometown er der heller ikke opvarmet vand, men dog normal toiletskål) og så ellers smilende sige godnat til svigermor, og min forlovede, der skal sove sammen på svigermors værelse, mens jeg altså har hele 1. salen for mig selv...

                  Men også her (det må være en svigermorting) lider man af søvnløshed - klokken 5 står svigermor op og begynder at koge morgenmad, samt mad til templet, og klokken 6 har vi spist morgenmad, og begiver os (søvndrukkent i rad og række) til templet...

                  Så her er en del af historien jeg kan relatere til, men her er det ikke jægere, mere bønder der dominerer - så vi fanger ikke hverken spiselige eller uspiselige ting...

                  Min kone fangede frøer da hun var ung siger hun, men ikke mere - og som barn inde i junglen, fangede hun tarantula, og ristede over bål - det skulle smage godt, men muligt min araknofobi er for udtalt x-P

                  Men jeg ler så tårene triller over din fortælling, du forstår virkelig at vise billederne på en levende måde... Så jeg håber at du har mod på mere, og jeg håber da for verden i almindelig at du kunne få dit otium engang til at gå med at skrive til et forlag og få udgivet din fortælling, for uanset vil det jo ændre sig, omend langsomt...




                  .
                  Amatør i Thailand, gift med thai der har glemt at læse "Stickman" for at vide hvordan hun er...

                  Comment


                  • #10
                    isan buriram

                    hejsa læser lidt af disse spændede historier, jeg har planer om selv at besøge området men kender det slet ikke, har altid kun opholdt mig i bangkok,pattaya og phuket

                    er der nogle der har nogle gode råd mhvordan jeg bedst kommer derhen og hvor jeg burde bo og hvad der er at se der???????????

                    vil stadig gerne have at der er lidt fest og liv men må ærligt sige at jeg er blevet træt af pattaya efter 15 besøg der nu er tiden kommet til at se og opleve noget nyt

                    alle gode råd modtages med glæde

                    Comment


                    • #11
                      Pescator, spændende læsning.
                      Der får mig til med glæde at mindes, da jeg skulle besøge min svigerdatters forældre, de bor i Yasothon. Et sted der hedder Ban kania, tæt på Ban Playd.
                      Sjældent, eller aldrig har jeg mødt så flinke mennesker. Det mest flinke og afslappende område jeg har besøgt i Thailand.
                      Vi kom direkte fra BKK lufthavn, efter en hel dags rejsen fra Filippinerne. Vi havde lejet en bil i lufthavnen og kørt hele natten. Vi skulle til Bang Fai, hvor vi havde en aftale med en lokal raketmester, vi skulle lave vores egen raket.

                      Nå det er jo ikke min tråd, det er ikke mig der skal fortælle, men det minder mig om to små fortællinger jeg skal have skrevet. Den ene om et nyt vrag jeg dykkede sidste efterår, ud for Kao Lak, som en af de få der har dykket dette vrag, inden det blev lukket og den eneste danske .
                      En lille apetiser jeg har lavet her: http://www.youtube.com/watch?v=RqYnedfbngA

                      Og så lige en fra Bang Fai. Endnu en lille video jeg har lavet, fra dengang jeg var raketmesterens lærling: http://www.youtube.com/watch?v=NymSBX9KOW8
                      Lidt Rusland, hele europa. Thailand, Malaysia, Borneo, Indonesien, Maldiverne og under vandet.

                      Comment


                      • #12
                        Tak for kigget fra raketfremstillingen, Nygaard.
                        Det er en alvorlig sag at fremstille raketter til Bang Fai i Yasothon, kan jeg se
                        "Raketmesterens Lærling"? Fedt udtryk!

                        mvh

                        Comment


                        • #13
                          Livet er ikke altid lutter lagkage, heller ikke i Isan:

                          Alt er ikke lutter idyl, hvilket velsagtens ikke kommer bag på nogle.
                          Vores nabo har tidligere arbejdet i "Sao" Saudi Arabien. Det var førend der skete et par ting omhandlende juveltyveri fra en saudi kongefamilie osv. Lad det ligge.
                          Men ihvertfald, vores dybt alkoholiske nabo med sin ballast fra Sao lider udover sine alkoholiske tilbøjeligheder også af den fejlopfattelse, at han rent faktisk kan tale engelsk.
                          Han benytter sig af enhver lejlighed for at demonstrere denne fejlopfattelse, og dette indebærer ifølge sagens natur, at jeg skal inddrages heri.
                          Så såre jeg bliver spottet af ham, skal han partout indfinde sig for at underholde "my fliend Maikæn".
                          Dette er ovenud trættende, og ulig Danmark hvor man velsagtens hurtigt ville vise ham vintervejen for ikke at trætte gæster, er man her anderledes konfliktsky/overbærende.
                          Så jeg skal fra tid til anden høre på hans drukne vås, mens han sidder og rager på mig med sine møgbeskidte hænder for at anskueliggøre sine synspunkter. Støn.
                          Jeg kan godt sige fra, men hvis familien accepterer dette, så er det ikke mig der skal give ham det fortjente los i røven.

                          Det kommer så pludselig til en situation, hvor det kommer helt af sig selv.
                          Naboen har siddet og "underholdt" svigerfar med sine "indsigtsfulde" betragtninger om såvel dette som hint. Hans hunde løber inde på gårdspladsen, og han stikker ugenert hånden ned i den flettede kurv med ris og fordrer sine hunde dermed.
                          Svigerfar bevarer sit stenansigt, men jeg kan godt se at den ikke falder i god jord. Fodre naboens hunde med menneskemad?
                          Naboen går hjem for at sove den ud.
                          Det bliver aften, naboen er vækket til dåd og indfinder sig igen i familiens skød. Denne gang inde i huset, da det er mørkt og medbringende sin kone.
                          Sød kone iøvrigt, høflig og hjælpsom. Fatter ikke hvordan hun kan holde ham ud.
                          Naboen har medbragt en plastikpose med Lao Khao, risbrændevin som han bløpper flittigt af. Vores husstand drikker slet ikke noget, med mindre der er Ngaan = festival eller lignende.
                          Han bliver mere og mere ulidelig, og konen forsøger af flere omgange at overtale ham til at gå hjem.
                          Da hun tager ham ved ærmet for gu ve hvilken gang, går han amok, tager en tung kniv a la en machete og giver hende den lige i panden.
                          Jeg glemmer aldrig lyden, lød som når man flækker en kokosnød. Leks brødre nedlægger ham i løbet af et splitsekund, men skaden er sket.
                          Den stakkels dame er besvimet med blodet løbende ned ad ansigtet. Jeg troede hun var død. Det værste jeg nogensinde har oplevet.

                          Tililende sørger for at hun får hjælp, og naboen bliver nu omsider håndfast henvist til sin egen ejendom.
                          Ufatteligt nok har konen ikke lidt større overlast og kan selv rejse sig efter en tid. Hun vil ikke til læge og bliver kort tid efter eskorteret hjem til sin bolig og den psykopatiske nabo.
                          Der bliver dog efterfølgende ro på, på den front, idet vi ikke ser noget til naboen i en rum tid, udover et kort intermezzo hvor han på åben gade kaldte svigerfar for "Ai Kwai" din bøffel.
                          Dette blev overhørt af adskellige og han fik en bøde på 500 baht af Puu Yai Baan. Og vi har ikke set ham siden. Konen er stadig sammen med ham.

                          Min svoger Buddi (det hedder min svigermor iøvrigt også, det er slet ikke forvirrende) spørger mig en morgen om jeg vil med på endnu en fisketur. Jeg er altid klar. Belært af tidligere ture lader jeg min fiskestang blive derhjemme.
                          Buddi er en hård nyser, omend lille af statur er han en stor jæger og fisker og sej som sålelæder.
                          Jeg gyser da jeg ser, at han end ikke har ulejliget sig med at tage sandaler på for at gå ud i skoven....Brrrr...
                          Han er tilligemed en sød fyr og meget betænksom overfor den ubehjælpsomme farang.
                          Da vi skal ud at røgte net i en nærliggende sø, spørger han omsorgsfuldt om "jeg kan gå med i vandet, for det er dybt" Jeg tror lige jeg kan klare det, jeg har dykkercertifikat, men det siger ham nok ikke så meget.
                          Omkring os ser vi andre landsbyindvånere flyde omkring i opfindsomme og hjemmelavede indretninger bestående af oppustede plastikposer bundet omkring livet.
                          Det var ikke svømmelektioner, der blev brugt mest tid på i landsbyskolen. Så at sige ingen kan svømme.

                          Venlige tilråb giver genlyd ud over den stille vandoverflade.
                          En er i gang med at røgte en bambusfælde der fanger frøer, han hilser os grinende med en håndfuld af sprællende frøer.
                          Buddi lader hånt om oppustelige plastikposer og begiver sig modigt ud i sumpen med mig i kølvandet, os begge uden sko.
                          Heldigvis bliver vandet hurtigt så dybt, at jeg slipper for at træde på grene, mudder og hvad ved jeg på bunden af søen. Og vi kan svømme ud til nettene. Buddi med en selvlært hundesvømning.

                          Der er gevinst big time. Udover myriader af småfisk, deriblandt guramier.. snøft. er der også 2 slanger, der dog er afgået ved døden.
                          Buddi er svært tilfreds. Og fragter nettet til bredden hvor vi skal rede garnene for fiskene.
                          Jeg ser til min skræk at Buddi har fået en stor sort igle på sin ene læg og peger med dirrende finger derpå.
                          "Hvad? Nåeh" tror jeg han siger, mens han ucerimonielt hiver kræet af og kaster den væk.
                          For at aflede min opmærksomhed fra min "traumatiske" oplevelse, giver han mig frøstanden fra en lotusblomst han har plukket på vejen. "Ja, ja, du kan spise frøene".
                          Betænksom det er Buddi også.

                          Slut på part 4.

                          Comment


                          • #14
                            Livet er fuld af overraskelser, ikke mindst for den nyankomne farang på somchai tyndskids rismarker.
                            Selvom jeg efter et par ugers ophold tilegner mig mere og mere af sproget, uden det dog på nogen måde er imponerende, så bliver jeg til stadighed udsat for total navneforvirring.
                            Ikke nok med at Buddi og Buddi som tidligere omtalt er henholdsvis svigermors og svogers navn.
                            Alle refererer til famliemedlemmer og bekendte som Mae, Pår, Pii, Nårng, Lung, Paa, Yaa, Daa, Naa, Laan og hvad ved jeg. Utroligt forvirrende, så brug da for Hulen deres navne! Og så kommer tilmed at mange fornavne bruges af såvel mænd som kvinder. Suk!
                            Forvirringen er total, men de kan selv finde ud af det, hvordan det så end kan lade sig gøre.
                            Nå, men den værste oplevede jeg dog efter kort tids ophold her. Svigermor spurgte mig henkastet: Taem Yuu Sai? Hvor er Taem henne?
                            Jeg kender ingen ved navnet Taem og ligner et stort spørgsmålstegn. Med tegn og fagter og en hel masse ord gør hun mig forståelig, at hun mener min forlovede, hendes datter?
                            Jeg er helt paf. Hun hedder sgu da Lek.
                            Øhh. Åbenbart ikke. I landsbyen hedder hun Taem. Det navn var hun ikke udelt begejstret for, forståeligt nok. Forklaring følger.
                            Svigermor var oppe i årene da hun fik sin sidstefødte, Taem. Hun forventede ikke at kunne få flere børn, og derfor var det en stor overraskelse at Taem indfandt sig, da svigermor var i begyndelsen af fyrrene. Taem betyder noget i retning af en gratis tillægsgevinst. Køb en vhs afspiller og få et vhs bånd med i købet. Det er Kårng Taem.
                            Lek er som sagt ikke udelt begejstret for navnet Taem og har altid brugt navnet Lek udenfor landsbyen. Herved har hun også et stort antal navnefæller, da det synes som om at en tredjedel af Thailands befolkning hedder Lek.

                            Ingen i landsbyen bruger mit navn når de tiltaler mig. Det undrer mig lidt.
                            Lek giver mig til gengæld hurtigt et thailandsk nickname: Haeng, jeg ved det betyder "tør" på thai, så det ser jeg ikke umiddelbart noget odiøst i. Det viser sig dog at på det lokale dialekt er betydningen, udtæret eller magre hyl. (Jeg har tabt en del kilo på denne rejse)
                            Jeg kvitterer for venligheden ved at kalde Lek for Taem.

                            Jeg kan i og for sig godt lide maden i husstanden, selvom jeg aldrig bliver gode venner med en af hovedingredienserne Pla Rah, Balar, whatever. Det vender jeg tilbage til.
                            At jeg i mange tilfælde ikke ved hvad jeg spiser, er en anden sag. Heldigvis har jeg indtil nu ikke fundet et halsbånd hvorpå der står Fido i suppen. (Dette er Sakon Nakhon provinsen og for enhver thailænder ensbetydende med, at befolkningen her spiser hunde)

                            Hvis jeg har behov for et mellemmåltid kan jeg ved en lille shop oppe ved landevejen købe Tham Thai formedelst samfulde 3 baht. Papayasalat uden Pla Rah og hvor man selv kan bestemme hvad der skal i og hvor meget. Det er guf, og jeg indfinder mig stort set hver dag hos damen, der har biksen. Hun har arbejdet i Gawlii, Korea og kan fortælle en masse om sit ophold på tekstilfabrik i Korea.
                            Derudover kan og vil hun tale et formfuldendt central thai, som gør det noget nemmere for mig at følge med. (Alt er relativt)

                            Der ligger tilmed en ydmyg nudelbiks hist hvor vejen slår en bugt. Nudelsuppe koster 3 baht og luksusudgaven (Gwiddiao Piisæt) 5 baht.
                            Den bliver jeg også en hyppig gæst hos, når smagen af Pla Rah bliver mig for meget. Faktisk bliver jeg en så hyppig gæst, at nudelbiksens indehaver beslutter at jeg skal betale hhv. 2 og 5 baht mere for deres suppe, fordi jeg er farang og stamgæst. Omvendt mængderabat.
                            Jeg kvitterer ved fremover at sende nevøerne ned for at købe suppen til lokale priser.
                            Man fristes til at sige: Såå ka de lære det.

                            Svigermor har en lillle køkkenhave, hvor hun gror koriander og chili. Den er indhegnet for at hønsene ikke skal rasere den.
                            En dag formaster en fræk hanekylling sig til at mase sig igennem en sprække i hegnet lige for næsen af svigermor. En sådan provokation sidder hun naturligvis ikke overhørig, og hun langer ud med sin kæp efter hanekyllingen. Hun kommer til at ramme den klokkerent lige i bærret, og den falder om med et forurettet kluk. Det sidste kluk.
                            Nice, grillkylling i aften. Jeg kan næsten ikke vente.
                            Desværre har jeg gjort regning uden vært. Til min bestyrtelse hakker svigermor med stor virtuositet kyllingen til atomer efter at have fjernet fjerdragten.. Ben og det hele ryger i suppegryden tilsat rundhåndede mængder af chili og - støn - Pla Rah.
                            Dermed er der tilstrækkelig mad til husstandens 8 personer, een kylling og så klisterris ad libitum.
                            Der røg min grillkylling.....

                            Idag er en speciel dag. Idag er der Mår Lam Singh optræden i landsbyen. Waffor noet? Jow, traditionel sang og optræden af smukke unge kvinder.
                            Okay, jeg er bare så meget med!
                            Samtidig er jeg temmelig skeptisk. Et stort show og optræden i denne lille uanselige landsby? Lyder ikke særlig sandsynligt.
                            Mine forudanelser bliver gjort eftertrykkeligt til skamme. Sent på eftermiddagen ankommer 3 busser fulde af feststemte deltagere.
                            I løbet af ingen tid bliver der rigget en tribune til med dinglende lamper. Et monstrøst højttaleranlæg bliver tilsluttet en generator og we are ready to go.
                            Ved mørkets frembrud begynder de svært dragende Mor Lam rytmer at lokke samtlige landsbyindvånere ud af deres huse. Alle der kan krybe og gå indfinder sig.
                            Til min forbløffelse viser det sig, at der lige pludselig er flere hundrede bivånere.
                            Svigerfar, som jeg indeni altid har tænkt på som "stoneface" viser sig pludselig fra en helt ny side. Han får et par skud lao khao, smiler, griner og pjatter med sine kammerater.
                            Inden jeg ser mig om går han op foran ensemblet på scenen og giver den gas med Mor Lam dans til stor jubel fra familien.
                            Det bliver hurtigt for meget for den gamle hugaf, og han må sætte sig ned og tanke op igen mens hans venner entusiastisk dunker ham i ryggen som udtryk deres begejstring.

                            Der er rigtig gang i synagogen. De unge damer på scenen danser som om livet afhang deraf, lygterne dingler faretruende på den intermistiske og vakkelvorne scene mens de synger af hjertens lyst.
                            Svigerfar har tanket tilstrækkeligt op til at tage en ny omgang foran scenen, han ligner grangiveligt en ung mand med de bevægelser. Imponerende.
                            Jeg sidder og trykker mig lidt for ikke at nogle skulle få den lyse ide, at jeg skal op foran scenen og give den med Mår Lam dans. Det har jeg dårlige erfaringer med. (Jeg ligner en hund i et spil kegler)
                            Jeg behøver ikke at gøre mig nogle bekymringer, ingen lægger mærke til farang i aften, de lever sig helt ind i musikken og de dansende piger, hvilket jeg dårligt kan fortænke dem i.
                            Festen fortsætter til langt ud på natten, men jeg trækker mig tilbage ved 12-tiden. En ny dag truer, og jeg ved at svigermor kommer med stokken kl. 05.30 imorgen tidlig.

                            Slut på part 5

                            Comment


                            • #15
                              Oprindeligt indsendt af jos383 Se indlæg
                              Min kone fangede frøer da hun var ung siger hun, men ikke mere - og som barn inde i junglen, fangede hun tarantula, og ristede over bål - det skulle smage godt, men muligt min araknofobi er for udtalt x-P
                              Såen en fætter?



                              Denne er dog godt nok fra Koh Kood, hvor vi lige pludselig fik travlt med at trække tæerne til os.
                              Denne tarantula har dog opbrugt sit held, snyltehvepsen har lagt æg på den, og når larven klækkes vil den fortære den lamme tarantula.

                              Comment

                              Unconfigured Ad Widget

                              Collapse
                              Working...
                              X