Turen til Thailand – gode råd

Når du skal til Thailand, er det godt at være forberedt – se mere her

Skal ferien gå til Thailand er der flere gode råd at hente, der sikrer dig en endnu bedre rejse, forbereder dig på kulturelle forskelle, giver dig et overblik over gode ting at gøre og gør, at du kan undgå nogle af de misforståelser, der kan opstå når Vesten møder Østen. Når turen går til Thailand er gode råd gratis at få lige her.

Indgangen til Wat Phan On i Chiang Mai ganske tæt på Tha Phae Gate

De gode råd og mere til

Der er mange oplevelser i vente, når du vælger at rejse til Thailand og hvorfor ikke lige være den smule bedre forberedt end andre turister, så du ved hvad der sker kl. 8 om morgenen og kl. 6 om aftenen. Her afspilles nemlig nationalsangen og en absolut to do ting, er at blive stående stille og lytte til sangen fra start til slut – når du er ude i byen eller ikke er indenfor.

En anden vigtig ting i Thailand er munkene, som er meget hellige og det samme gør sig gældende med Buddhafigurerne. Det er dårlig etikette at tage billeder af en buddhafigur, hvor du står og poserer foran eller ved siden af den. Hvad angår munkene, er der som kvinde en række forholdsregler, der vil være gode at huske på. Som kvinde må du ikke røre en munk og munkene må heller ikke røre dig. Det er forbudt at sætte sig ved siden af dem i bussen og munkene vil ofte gå ud på vejen, hvis de kan se, der kommer kvinder forude, for at undgå et hændeligt uheld.

En anden vigtig ting at huske på, er at thaier ikke rører hinandens ansigt, det er ikke en gestus, som er velset og ser du det blandt de unge thaier, er det ofte som en drillende gestus, der kan grænse til det mobbende. Det kan være specielt som udlænding at opleve, da der ikke er noget i vejen i Danmark med at røre hinandens ansigt med knus eller kram, så vær godt forberedt på dette.

Buddhafigurer inde i Wat Phan On i Chiang Mai

Skal du besøge klostre eller templer, er det også meget vigtigt at være klædt ordentligt på. Her kan det være nødvendigt med lange bukser og trøjer, der dækker ned til albuerne. Er du på vej ind i en bygning, der indeholder Buddhafigurer, er det vigtigt at tage skoene af. Dette er for at vise den store respekt, der er for religionen i landet.

Du må aldrig træde på en regning eller pengeseddel, som ligger på jorden. På mange thailandske pengesedler er den thailandske konge afbilledet og du respekterer ikke monarkiet ved at træde på pengesedlen. En anden vigtig regel – du må ikke træde over personer, der ligger ned eller personlige ejendele, det er også mangel på respekt i det skønne land.

Det populære dykkeri kaster også nogle gode råd af sig, så du ikke laver skade på naturen. Her er det meget vigtigt ikke at tage fat på levende koraller – det er meget vigtigt at lade dyrelivet være dyreliv og nyde de scenarier du kommer frem til. Det kan også være et godt træk at støtte en eller flere af de lokale kampagner, der omhandler koralrevene, så de bliver bevaret bedst muligt.

Det er også vigtigt ikke at fodre fiskene, og det kan være svært at lade være, når både dykkerinstruktøren og de andre om bord på båden gør det, men lad være – det ødelægger mere af for fiskene på sigt, end det gavner.

Udsyn til haven indefra Wat Phan On i Chiang Mai

Med mere end en håndfulde gode råd, er du allerede nu bedre rustet til at tage på ferie i Thailand, end du var tidligere. Det er et andet land du kommer frem til, som er meget anderledes end Danmark på mange punkter. Vil du gerne opleve en anden side af Thailand, er der også flere steder mulighed for at deltage i frivilligt arbejde.

Og lige præcist frivilligt arbejde gør det muligt for flere at blive længere tid i Thailand, da der så også bliver en mere social mening med turen. Blandt de mange muligheder kan nævnes: Highland Farm Gibbon Sanctuary, Elephant Nature Park, Starfish Ventures og Wildlife Friends of Thailand Rescue Centre.

Her har du mulighed for at træde til som frivillig, der kan dog ved flere af stederne være ventetid, da det som sagt er en populær ting at bruge dele af sin ferie på. Det er arbejdet, der ofte bærer lønnen i sig selv, og muligheden for at komme helt tæt på flere af de mange vilde dyr, gør det ofte til meningsfuldt arbejde.

Udsyn indefra til indgangen til Wat Phan On i Chiang Mai

Din ferie og dine valg

Når du tager på ferie så langt væk hjemmefra Danmark, kender man ofte sin egen andedam bedst og måske har man lige lært et enkelt ord eller to på thailandsk, der er bare så meget mere i dette land, end enkelte gloser, så giv dig selv lidt tid til at sætte dig ind i tingene. Det gør dig meget klogere på hvordan Thailand fungerer, hvad der kan være rigtigt at gøre og hvornår det er på tide at passe lidt på hvad man gør.

Det er altid dig selv, der bestemmer hvor god ferien skal være og hvad du gerne vil have ud af den. Følger du nogle af de ovenstående gode råd, er der alle chancer for at få en ferie, der bliver skøn, spændende og lærer dig endnu mere om livet.

Bestil allerede din rejse til Thailand i dag, find ud af hvad du gerne vil opleve, hvornår du gerne vil af sted og find ud af hvorfor så mange andre vælger at rejse til Thailand og hvorfor flere gerne vil af sted igen og igen.

Når du rejser til Thailand er der oplevelser, du ikke må gå glip af og en af dem er helt sikkert Damnoen Saduak Floating Market, som er noget helt for sig selv: Damnoen Saduak Floating Market – Et flydende marked.