Chiang Mai – oplev den smukke natur

Natur og trekking, går hånd i hånd når du er på tur her

Når du er i det nordlige Thailand, skal du også ud at opleve den fantastiske natur, der er. Det kan være junglen, bjergene og floderne, som på hver deres måde drager folk til sig. Lad dig selv blive draget til af de muligheder for eventyr der findes, når du vælger at besøge naturen ved Chiang Mai.

Du har måske allerede stiftet bekendtskab med Ping floden, Maesa Elephant Camp og Chiang Mai Zoo, som allerede er et godt skridt ud i naturen. Der er bare meget mere i vente og derfor skal du også glæde dig til at opleve den smukke natur, der omkranser hele Chiang Mai.

Trekking er meget populært

Vælger du at besøge Chiang Mai, er det ofte fordi du gerne vil ud at opleve de bjergrige områder, som på mange måder indbyder til trekking ture. Der er mulighed for både at komme på en-dagsture eller ture, der tager flere dage, så du bestemmer selv hvor meget du gerne vil trekke.

Trekking ture med elefantridning i Chiang Mai

Vælger du at tage på trekking ture over flere dage, er der ofte mulighed for indlagte oplevelser, så som elefantridning, overnatninger i de lokale landsbyer, hvor du kan støde på flere minoriteter i Thailand, blandt andet Akha, Lisu og Karen folk. Vil du gerne på en trekking tur over flere dage, er det ofte en god idé at have pudset formen godt af, før du skal afsted, da det kan være fysisk hårdt.

Nu er det ikke kun flere dages ture, hvor du kan rafte, ride på elefanter og opleve flere af minoriteterne i Thailand. Der er også mulighed for en-dags ture, hvor der blandt andet er mulighed for at opleve Wat Doi Suthep. Det er et af Thailands vigtigste templer, og kan opleves på bjerget Doi Suthep.

Vælger du en tur op til Wat Doi Suthep – er der en fantastisk udsigt, som skal opleves. Her vil du kunne stå i flere timer og bare nyde livet, udsigten og naturen omkring dig, for det er en helt speciel atmosfære, der er på toppen af bjerget.

Vælger du igen lidt længere trekkingture, er der mulighed for at opleve grænselandet op til Burma og Laos, hvor du også kan opleve den kæmpe flod, der hedder Mekong River. Blandt andet er der mulighed for at komme til Thailands nordligste by Mai Sai, hvor der fyldt med souvenirbutikker.

Uanset hvad du er til af trekking, vil der være muligheder også hvis der er børn med. Det kan ofte lade sig gøre at udforme trekkingture, så de bliver tilpasset specifikt til de ønsker der måtte være.

I byen Chiang Mai, er der flere udbydere af trekking ture, og går du lidt i dybden med dem, vil der garanteret også være mulighed for at få skandinaviske tourguider med, som ofte kan være med til at give den sidste tryghed, før turen begynder.

Jungle Flight og Flight of the Gibbon

En anden actionpræget oplevelse i nærheden af Chiang Mai, er helt klart de 2 muligheder du har, for at opleve junglen fra højderne. Er du til højder, fart over feltet, lege Tarzan og føle dig tæt på mange af de spændende dyr i junglen, så er der ikke nogen bedre aktiviteter end disse to.

Jungle Flight

Her kommer du til at føle dig som en anden Tarzan, der svinger sig rundt fra træ til træ. Der er fart over feltet, sikkerheden er i top, og det bliver der kraftigt pointeret fra de valgte guider, så du kan nyde en oplevelse, der er ret unik for Thailand. De eneste reelle krav, der bliver stillet er en max vægt på 150 kg og en minimumshøjde på 120 cm.

Vælger du Jungle Flight, skal du påregne en god times kørsel fra Chiang Mai, og ved denne attraktion, er der også mulighed for at få pick-up ved det valgte hotel. Selve turen inklusiv kørsel tager ca. 7 timer og du er godt brugt efter sådan en dag, der består af flere actionelementer.

Flight of the Gibbon

Vil du være i et med naturen, vil du føle dig som en af de mange gibbon aber, der klatrer rundt i træerne og vil du opleve at rapelle, blive ført igennem et større wiresystem og passere en række hængebroer, så har du alle mulighederne lige her. Det er en actionfyldt 3 timers pakke, der venter på dig, når du vælger at bruge en dag på Flight of the Gibbon.

Med en frodig regnskov som tilskuer, får du mulighed for at rapelle op og ned, blive ført rundt i et wiresystem, der er mellem 30 og 40 meter over jorden, så har du højdeskræk er det nu den skal bekæmpes eller så skal du holde dig væk. Når først du har gennemført Fligt of the Gibbon, vil du være en stor oplevelse rigere, og det er en oplevelse du ikke vil undvære.

Chiang Mai – giver dig mange muligheder

Der kan ikke længere herske nogen tvivl om, at du vælger Chiang Mai, når du skal have naturen helt tæt på, og alligevel stadigvæk kunne mærke atmosfæren fra en storby. De mangeartede oplevelser du kan finde her, giver bare lyst til endnu mere og det er der også mulighed for.

Vil du gerne længere mod nord, er det ikke til at komme uden om Chiang Rai, som er hovedbyen i selve Chiang Rai provinsen. Giv dig selv muligheden for at opleve grænserne tæt på og find ud af hvad du ellers kan opleve i Chiang Rai lige her. Chiang Rai – har meget at byde på.