Chiang Mai – Hovedstaden mod nord

Se flere templer og mærk den specielle stemning i byen her

Vil du finde et sted i verden, hvor der er fantastiske oplevelser i vente, er der ikke noget sted, der er meget bedre end Chiang Mai. Du får storby, kulturelle oplevelser og natur, der tilsammen giver dig eventyr, som du ikke troede muligt. Et besøg i Chiang Mai, er en mulighed for at se det nordlige Thailand, fra en af sine bedste sider.

Blomster vandes i Chiang Mai

Templerne i Chiang Mai

Når du vælger at rejse mod nord, er der mulighed for at opleve en samling af templer, der alle kalder på ærbødighed og viser den flotte thailandske kultur, der findes omkring munkene og deres måde at leve på. Derfor skal du helt sikkert også tage på opdagelser i flere af de fantastiske templer, der findes i nærheden af Chiang Mai, du vil blive betaget af de gamle bygninger og de udsmykninger, som findes på dem. Det ældste tempel i Chiang Mai er dateret helt tilbage til ca. 1296, og det hedder Wat Chiang Man.

Wat Chiang Man

Selve templet er faktisk ældre end selve byen og det blev bygget mens det var Kong Mengrai, der var regent. Hans majestæt boede i templet under opførelsen af det og førte samtidig tilsyn med byen og et større område af det nordlige Thailand.

Der er blevet udkæmpet en krig om en af de vigtige artefakter i Thailand, som er tilhørende Wat Chiang Man. Det er en krystal buddha, der hvert år har en tilhørende ceremoni, der bliver udført den 1 april. Denne begivenhed har fundet sted hvert år siden 1380 i en ubrudt række, så der er mange traditioner bag den. Det Thailandske navn for krystal buddhaen er Phra Sae Tang Kamani.

Nu er det ikke den eneste buddha, der findes i dette tempel, som også indeholder en anden buddha figur, der siges at have magiske kræfter. Der skulle efter sagnene være magiske kræfter, der kan producere regn og denne artefakt regnes for at være endnu ældre. Ud fra flere prøver, er den blevet analyseret til at være fra omkring år 900 efter kristi fødsel og lavet i Indien.

Det helt store højdepunkt finder du ved templets pagode, hvor der er en udsmykning af 15 elefanter i naturlig størrelse. Det er en af de ældste statuer i dette område og en indskrift viser, at den er dateret tilbage til år 1465. I en indskrift nær døren ind til selve hallen, er der påført, at templet er opført af kong Mengri, og at det er blevet restaureret af flere omgange, blandt andet i 1471, 1558, 1571 og 1581.

Wat Phra Sing

Et andet af de spændende templer i nærheden af Chiang Mai er Wat Phra Sing, som blev bygget i det 14 århundrede, nærmere bestemt omkring 1345, der også har nogle ret interessante begivenheder bag sig.

Templet er blevet opført for at bevare resterne af Kong Kan Fu, som var fader til kong Pha Yu fra Mengrai dynastiet. Templet er ikke altid blevet passet lige godt på og derfor var det tæt på at være en ruin i det 18 århundrede, hvor der så skete en større ændring lige i starten af 1800 tallet. Der begyndte en grundig restaurering af hele klostret, der samtidig huser en af de mest ærværdige buddha statuer i hele det nordlige Thailand. Navnet på denne statue er Phra Chao Thong Tip og den er lavet med en legering af guld og kobber.

Wat Chet Yot og Wat Chedi Luang

Det findes 2 templer mere, som kan være interessante at besøge og navnet på dem er Wat Chet Yot og Wat Chedi Luang. Wat Chet Yot er bygget op efter Bodhgaya stilen, som er bedst kendt fra Indien, og er muligt at sammenligne med blandt andet Mahabodhi Tempel i Indien og Wat Phra That Ning Bua fra Ubon Ratchathani i Thailand.

Et af kendemærkerne ved Wat Chet Yot templet er uden tvivl de 7 spir, der virkelig er storslået arkitektur. Besøger du dette tempel er det hele turen værd at bruge noget tid på de ca. 70 relieffer, der findes i bunden af templet, de er virkelig flotte og spændende at kigge på.

Wat Chedi Luang

Det sidste tempel, der også er et besøg værd, er helt sikkert Wat Chedi Luang, som i starten ikke skulle være et tempel, der indeholdt buddha figurer. Dette varede dog kun frem til 1475, hvor templet blev gjort til hjem for The Emerald Buddha i en kortere periode.

Lige når du kommer ind i templet er der et meget massivt træ til venstre for indgangen. Dette træ er vigtigt at holde øje med, for legenden siger: at hvis dette træ skulle vælte, vil der ske en stor katastrofe. Indtil videre står træet som det skal, så der er ikke noget at være nervøs for.

Det er fantastiske templer, der har hver deres historie, du finder i området ved Chiang Mai, og de er hver sig også et besøg værd, bare du er det mindste interesseret i arkitektur eller historie.

Nu er templerne ikke det eneste, der er mulighed for at opleve når du rejser til Chiang Mai, der indeholder meget meget mere. Vil du gerne opleve Nordthailand med fart over feltet, er der også mulighed for det.

Giv dig selv god tid og find ud af de mange muligheder, der findes i junglen, på skråningerne og i selve storbyen plus meget meget mere. Når du besøger Chiang Mai, skal du være forberedt på lidt af hvert. Oplev selve byen Chiang Mai – det er fyldt med eventyr.