Strande her der og alle vegne

Find ud af meget mere om de mange strande i Thailand – se mere her

Der er en ting langt de fleste turister har som et af de store mål, når de vælger at rejse til Thailand og nyde deres ferie. De mange strande, der findes i Thailand er et yndet sted for både unge og gamle og her kommer også forskellen på de mange strande til syne, for nogle er bedst at slikke sol ved og andre indbyder til eventyr i vandet.

Hvad er du til

Alt efter hvad du gerne vil på stranden, er der nogle, som er bedre end andre og derfor kan det allerede på forhånd være godt at have en idé om, hvad du ønsker at få ud af ferien. Er i en familie, der er er af sted, er der også forskellige strande, der tiltaler familier mere end andre. Den forskellighed, der forefindes overalt i Thailand med vidt forskellige strande, gør det interessant for folk i alle aldre at vælge den bedste destination de kan komme til.

Flot båd i en bugt på Koh Pha-Ngan

En måde at sætte strandvalget op på, kan være i strande, der er bedst til at snorkle og dykke, hvilke strande, der er bedst til at feste på og hvilke strande, der giver muligheder for familier med børn. Flere af strandene kan byde på et godt mix af det hele, mens andre af strandene alene er kendte for deres lukrative dykkeroplevelser.

Festlige strande i kilometervis

Når mange unge vælger at besøge Thailand, er det ofte for at få nogle festlige oplevelser, nyde vejret og komme hjem med nye bekendtskaber i bagagen. Et af de bedste strandområder hvor der festes natten lang er helt sikkert Koh Phi Phi – hvor unge folk valfarter til i stor stil og om dagen nyder stranden, mens det pæne tøj bliver fundet frem til nattens mulm og mørke, hvor der festes igennem i de mange barer langs strandene. 2 af de andre strande, hvor mange mennesker mødes til fest er Koh Pha-Ngan, hvor det kendte Full Moon Party afholdes, sjovt nok ved fuldmåne. Det er en fest, der når den er størst kan samle op til 30.000 festglade mennesker. Sidst men ikke mindst er Koh Samui også kendt for sit festlige lag, hvor folk i alle aldre mødes til hyggelige stunder og får de lokale øl – så alt i alt findes der festlige strande i kilometervis.

Dagens fangst fra havet på Koh Pha-Ngan

Der findes flere strande, men der er ikke noget at være i tvivl om, når du kigger på de 3 valgte strande, at det er her festerne foregår og strandene er perfekte til det. Det er mixet af vidunderlige strande og de mange barer, der giver muligheder for kulør og partystemning hele natten lang.

Når børnene er med på ferie

Vil et besøg ved Hua Hin være en perfekt start på ferien med strande, der passer perfekt til børnefamilier. Det er smukke strande, så langt øjet rækker og vil du gerne ud på en ø, er der også strande, der passer ualmindeligt godt til børnefamilierne. Her er det steder som Koh Lanta, der er meget børnevenlige sammen med flere af øerne i området Trang Islands. Koh Ngai, der er en af øerne i Trang Islands området er perfekte med sine lavvandede strande, som giver adgang til flere koralrev.

Dagens fangst fra havet lægges på tørre på træstativer på stranden på Koh Pha-Ngan

En verden under vand – oplev den

Er du i Thailand, er der ting, som kan opleves og ting man skal opleve. Det er selvfølgelig altid op til en selv, men hvis du ikke enten kommer ud at snorkle eller dykke, snyder du dig selv for et fantastisk syn, der vil møde dig gang på gang, med en farverig og forunderlig verden under vand.

Koh Samui er også en af de øer, der byder på adgang til en verden under vand, der vil give ferieminder i stor stil. Der er mange dykkercentre og du kan hurtigt få adgang til området ved Similan Islands, hvor dykningen er i absolut topklasse. Ikke alt for langt væk fra det, ligger også Khao Lak, som også har adgang til Similan Islands, så du har mulighed for at opleve hajer, rokker, skildpadder og mange flere flotte, spændende og kulørfyldte dyr.

Koh Tao og Koh Lanta er også i en høj klasse, hvor Koh Tao ofte er stedet rigtig mange lærer at dykke og Koh Lanta er stedet man kommer, når man gerne vil lidt væk fra områder, der efter ens mening er for turistpræget. Koh Lanta byder på mange flotte spots, hvor der igen er en verden under vand, du skal opleve.

Der findes et utal af strande, hvor du som dansker vil opleve snorkel og dykkermuligheder, der for dig vil være fantastiske. Desto flere gange du har dykket i Thailand, desto mere forventer du også og følger du anvisningerne her, vil du kunne foretage utallige dyk og være heldig at opleve nye ting hver gang.

En kort top 6 over strande med talrige muligheder

Vil du opleve strande, der byder på meget og passer ind i alle rejsendes kram, er der nogle, der bare er bedre end andre. Her vil strandene på Koh Chang, Koh Pha-Ngan, Koh Tao, Phuket og Ko Lipe være de absolut bedste at vælge.

Dette er simpelthen de absolut bedste strandområder i Thailand, når det gælder mangfoldighed og turisters gunst. Der er mange andre strande, der kommer tæt på og det skal du forstå at udnytte hvis du gerne vil have en sublim rejse. Det skader aldrig at spørge en af de lokale, om at blive vist hen til en ”hemmelig” strand – det kan ofte give lidt ekstra kolorit på ferien.

Det koster dig ikke noget at finde nogle gode råd, så giv dig tid til at læse følgende – du kommer ikke til at fortryde det. Turen til Thailand – gode råd.