Visum – ansøgning om visum til Thailand

Visum – ansøgning om visum til Thailand (opdateret pr. 17. marts 2013) 

Visum Thailand

Her finder du vigtig information vedrørende mulighed for visum til Thailand

Når du skal rejse til Thailand, er det vigtigt at du har styr på ting som visum- og pasregler, så du ikke risikerer at ryge i unåde på den eller anden måde. Her vil du finde de informationer, der er brug for, så du trygt kan tage af sted til Thailand.

Visumreglerne ændres ganske hyppigt, derfor er det en god idé altid at ajourføre sig direkte hos autorative kilder – så som Den Kongelige Thailandske Ambassade i København eller Det Thailandske Immigrationsbureau i Bangkok. De har altid de nyeste visumregler og derfor vil du også være sikret den helt nøjagtige information.

Generelt om visum til Thailand

Når du rejser til Thailand skal dit pas være gyldigt i mindst 6 måneder ved indrejse og der skal være plads til de såkaldte ind- og udrejsestempler samt visa, hvis der er brug for det.

Ved rejse til Thailand er du som dansk statsborger fritaget for visum ved indrejse i Thailand og du har mulighed for at opholde dig i landet i op til 30 dage. Dog kun 15 dage, hvis du har indrejse over andre landegrænser.

Der kan ansøges om visum ved Den Kongelige Thailandske Ambassade i København eller det Kongelige Thailandske Konsulat i Hvide Sande. Dette skal gøres hvis du ønsker at være i Thailand mere end 30 dage.

Turistvisum i Thailand

Skal du være i Thailand i længere end 30 dage eller har du været forbi et af de andre lande i regionen, det kan være Cambodia, Laos eller et andet land og skal du være i landet længere end 15 dage, har du mulighed for at søge et 2 måneders visum og kan gøre det på førnævnte ambassade eller konsulat – Den Kongelige Thailandske Ambassade i København eller Det Kongelige Thailandske Konsulat i Hvide Sande.

Får du lavet et turistvisum, der er på 60 dage eller 2 mdr. Kan du ved at betale en pris på ca. 1900 baht blive forlænget med 30 dage. Her skal du forbi et immigrationskontor i Thailand og får så mulighed for at opholde dig i Thailand i op til 90 dage eller 3 mdr.

Ønsker du det, findes der også en mulighed for at anmode om et ”dobbelt indrejse visa” der også kan forlænges med 30 dage, før de 60 dage er gået. Her skal du lige rejse ud af Thailand og ind i Thailand igen og så har du igen 60 dage, hvor du igen får mulighed for at forlænge dem med yderligere 30 dage ved at betale de ca. 1900 baht.

”Opholdstilladelse eller forlængelse af Visum”

Når du skal være i Thailand på grund af arbejde, du bliver gift med en thailænder eller på baggrund af et ønske om et længere ophold i Thailand, kan der laves nogle forskellige visa, hvor et af dem gælder i 365 dage og et andet gælder i 90 dage.

Det visa som er gyldigt i 90 dage giver dig ret til at rejse ind i Thailand én gang og gør at du har mulighed for at opholde dig i landet i de 90 dage. Det andet visa du kan få, er gyldigt for indrejse i Thailand i et år ad gangen – det skal dog ikke ses som en reel opholdstilladelse, for du skal forny dit ophold hver 3. måned, uden dog at skulle rejse ud af landet.

Et visa som dette kan forlænges op til år fra datoen du rejser ind i landet eller fra den sidste forlængelse. Mulighederne for at få det forlænget hænger igen sammen med et muligt ægteskab med en thai, dokumenterede pensionsudbetalinger, her skal du være over 50 år gammel, eller på baggrund af arbejde i Thailand.

Når du laver en forlængelse af et visa, giver det dig ikke ret til en ny indrejse i Thailand, her skal du først søge om et specielt visa, der bliver kaldt Simple Entry Visa eller Multiple Entry Visa – dette skal du kun gøre, hvis du ønsker at rejse ud af landet og tilbage til Thailand igen. Du har ikke brug for noget speciel dokumentation eller forberedelse for at få lavet dette, du skal huske at anmode om det.

Vælger du ikke at rejse ind og ud af Thailand, er det nødvendigt at indberette sin adresse til et immigrationskontor minimum 1 gang hver 3. måned. Du kan se det som en indberetning af at du er i live og du behøves ikke fysisk at møde op på selve kontoret. Her bliver der ikke stemplet i passet, i stedet for bliver noget af det papir du har udfyldt sat ind i passet og derfor er det ikke nødvendigt, som tidligere skrevet, at møde op.

Vigtig information vedrørende visum

Ansøgning indgives ved:

  • Udfyldt ansøgningsskema. (Ansøgningsskema kan rekvireres fra Ambassaden eller Konsulatet)
  • Eller udfyld og udskriv ansøgning online in dublo (pdf-fil) , der underskrives og sendes til enten Ambassaden eller konsulatet. (Husk nedenstående punkter)
  • Husk adresseret, frankeret svarkuvert.
  • Gyldig Pas minimum 6 mdr.
  • 1 vellignende pasbillede. (navn på bagsiden)
  • Kopi af rejseplan eller billet.
  • Kopi af opholdstilladelse såfremt ansøgeren ikke er dansk statsborger.
  • Ved skriftlig ansøgning vedlægges en adresseret, frankeret svarkuvert.
  • Kopi af passet

Ved arbejde i Thailand, vedlægges kopi af introduktionsbrev fra virksomhed.


Gebyr for visum

  • Transit visum: Gyldighed 30 dage fra indrejse./ ca. 800 baht pr. indrejse.
  • Turist visum: Gyldighed 60 dage fra indrejse./ ca. 1000 baht pr. indrejse.
  • Non immigrant visum: Gyldighed 90 dage fra indrejse./ ca. 1900 baht pr. indrejse.
  • 1 års visum: Gyldighed 1 år med multiple indrejse./ ca. 3800 baht. Maksimalt 90 dage fra hver indrejse.

Kontaktadresser

Den Kongelige Thailandske Ambassade
Norgesmindevej 18
2900 Hellerup
Tlf. : 39 62 50 10
Fax: 39 62 50 59
Information omkring VISA ansøgning: www.thaiembassy.dk/webpage_visa.htm E-mail: visa@thaiembassy.dk

Åbningstider: Ambassaden holder åbent for visa spørgsmål man-fre mellem 9.00 og 11.45 og for øvrige spørgsmål yderligere mellem 13.00 og 16.00.

Det Kongelige Thailandske General Konsulat
Stormgade 8
6960 Hvide Sande
Tlf.: 97 31 15 41
Fax: 97 31 15 42
Kontortid: hverdage 10.00-12.00
Hjemmeside: www.thai-consulate.dk

Danmarks ambassade Bangkok
Embassy of Denmark
10, Sathorn Soi 1
South Sathorn Road
Bangkok 10120
Thailand
Tlf.: +66 (0)2 343 1100
Fax: +66 (0)2 213 1752
Hjemmeside: thailand.um.dk   Ambassadens åbningstider
E-mail: bkkamb@um.dk

Danish Visa Application Centre
Unit 4, 8th Floor
Amarin Tower, no. 496-502
Ploenchit Road
Lumpini, Pathumwan
Bangkok 10330
VFS Hjælpe-nummer: +66 (0) 2263 9106

VFS Hjælpe-e-mail: info.dkth@vfshelpline.com
VFS Hjemmeside: www.vfsglobal-denmark.com

Telefoniske henvendelser: mandag til torsdag kl. 13.00 – 15.00 
Kontortid: kun efter personlig aftale – mandag til fredag kl. 8.00 – 12.00 og 13.00 – 15.00
Undlad (0), når du ringer fra Danmark.

Vis placeringen på Ploenchit Road her

Track din Visa-ansøgning her

Office of Commercial Affair
Thailands Ambassade, Handelsafdeling
Hellerupvej 76
2900 Hellerup
Tlf. +45 3962 6999
Fax +45 3962 6099
Åbningstider: man – fre  9.00 – 16.00.

Eksempel på visumstempel til Thailand

Visumstempel til Thailand