Thailand – Et hjørne af paradis for alle aldre

Når du vil besøge et land, der minder om paradis

Er du rejselysten og vil du gerne opleve noget af det tætteste du kommer på paradis, er der ikke noget bedre end at vælge en rejse til Thailand. Fra nord til syd er der fyldt med oplevelser af enhver art – Chiang Mai, Bangkok og Krabi er bare 3 af de fantastiske rejsemål, der kan få selv den mest rejselystne til at blive forpustet. Den skønne natur, de fantastiske strande, dykkermulighederne, Bangkok og befolkningen plus meget meget mere, giver dig oplevelser, der er svært at få andre steder i verden.

Ankomsten til Thailand

Når du ankommer til Thailand, er det som regel til den spændende og flotte internationale lufthavn Suvarnabhumi ca. 30 km. øst for det centrale Bangkok, som er et helt kapitel for sig selv. Ved ankomsten til lufthavnen er der selvfølgelig den gængse paskontrol, du bare skal have overstået, så det er videre og hente bagagen. Når du er kommet gennem paskontrollen, vil der allerede her kunne opleves hvilken kæmpe millionby Bangkok er.

Når du er ankommet til Thailand er der mange muligheder og store oplevelser i vente. Der er mulighed for at opleve Phuket, Phi Phi øerne, Chiang Mai, Hua Hin og mange flere forrygende steder, som du vil komme til at lære mere om, ved at læse med her. Ved du bare en smule om Thailand før rejsen, får du sikret dig endnu flere forrygende stunder – som du ikke vil undvære.

Er du rejselysten og vil du gerne opleve noget af det tætteste du kommer på paradis

Naturen i Thailand – et kapitel for sig selv

Er du til lange hvide sandstrande, bjerge fyldt med grønne skove, fantastiske dyrerige områder under vandet og markfyldte områder – hvor du kan se langt ud i horisonten, så er Thailand det helt rette valg.


Hvis man starter i det nordlige Thailand, hvor der er bjergfyldte områder, er der mulighed for at møde lokalbefolkningen i små landsbyer i de mange skovområder, der findes. Her er det også muligt at komme på udflugter, hvor der indgår elefanter, jungle, trekking, rafting på Mae Chame floden og besøge Thailands højeste punkt Doi Inthanon. Når valget står på den nordlige del af dette skønne land, flyves der som regel fra Bangkok til Chiang Mai – hvor man så rejser videre ud i det nordlige Thailand.

Det centrale Thailand, hvor hovedstaden Bangkok ligger, har også mange spændende oplevelser at byde på. Dette er den mest produktive del af landet, hvor der findes en række forskellige plantager med blandt andet sukkerrør og store arealer fyldt med rismarker. Området er også fyldt med historiske bygninger og ikke mindst de mange flotte templer, der virkelig er et kapitel for sig selv. Hua Hin som også ligger i den centrale del af landet, er kendt for sine smukke hvide strande og ikke mindst kongens sommerresidens Klai Kang Won. I dette område er det også muligt at spille golf på flere gode baner.

Når turen kommer til syd, er der mange øer, flotte sandstrande og et liv under vand, der kan bruges timer og atter timer på at udforske. For bare at nævne nogle enkelte øerne er der Koh Tao, Koh Samui, Ko Lanta og Kho Phi Phi og af andre destinationer i syden kan nævnes Krabi, Phuket og Phang Na. Det er virkeligt et område, der er ferievenligt og du kan nyde livet i det herlige klima og den skønne natur dag efter dag.


Vejret og klimaet i Thailand

Temperaturer på 30 grader er et godt gennemsnit for hvordan vejret er i Thailand – der som hovedregel har 3 perioder igennem året. Sommer, vinter og en regnperiode, hvor sommeren er i perioden marts-juni, regnperioden juli-oktober og vinterperioden er november-februar. Nu er vinter ikke at sammenligne med den danske vinter, da landet ligger i troperne er der altid en god høj temperatur, der er bare lidt køligere vinde, som giver den mest behagelige varme i vinterperioden.

I den nordlige del af landet, i de tætte skovfyldte områder ved blandt andet Chiang Rai, kan temperaturen snige sig op over de 40 grader om dagen og blive noget køligere om aftenen og natten, så her kan det godt anbefales at tage forskelligt tøj med.

Det er anbefalelsesværdigt at tage af sted i vinterperioden, hvor Thailand er enestående smuk, vejret er skønt og der er mange oplevelser i vente.

Thailands historie – et spændende vingesus

I over 800 år, har Thailand været sit eget land, der frem til 1939 hed Siam – Her overgik det til at være ledet af en demokratisk regering. Igennem tiden har der været forskellige konger, der på hver sin måde har haft indflydelse på historien og har lavet prægtige bygninger, der er værd at bruge nogle timer på, specielt er der kongeresidensen i Hua Hin, og flere andre templer i det centrale Thailand. Siden 1782 har kongerne været ud af Chakri dynastiet i en ubrudt linje og i den periode, er der sket meget med Thailand, som også undgik at blive koloniseret af flere europæiske lande – I det relief, skal det også ses, at Thailand betyder ”de fries land”.

Skal du til Thailand – besøg

Millionbyen – der aldrig sover: Bangkok er en by, der på alle måder skal opleves. Der er så mange forskellige attraktioner i hovedstaden, at man nærmest kan sige, de kommer som perler på en snor. Oplev blandt andet Khaosan Road, som er her alle nationaliteter mødes – det er et backpacker mekka, hvor rejsende fra alle lande kommer og oplever atmosfæren i Bangkok. Om aftenen er der fyldt med handlende, der sælger alt, og der menes virkeligt alt, og lysene fra de mange barer, gør at området aldrig bliver helt mørkt. Du skal opleve Bangkok når du tager til Thailand


.

Phuket – sol, strand og hygge:

I den sydlige del af landet findes dette vidunderlige sted, der er fyldt med hvide sandstrande, klimaet er skønt og lokalbefolkningen meget venlige og hjælpsomme. Vil du gerne lære at dykke, er der mange muligheder for det her. Der er også mulighed for at opleve ture med longboats og tage på gode restauranter om aftenen, når dagens oplevelser skal synke ind. Oplev Phuket både over og under vandet, du vil elske det.

Pattaya – dykning, golf og eventyr:

Her finder du et af de store dykkerområder i Thailand, hvor der er virkelig store oplevelser i vente og er det ikke nok, er der også mulighed for at tage en runde på golfbanerne. Pattaya er vokset med kolossal vækst siden amerikanske militærfolk tilbage i 1960’erne fandt byen. Der er mange muligheder i Pattaya, hvor du kan handle i de mange butikker, opleve dykningens kunst og give dig hen i et slag golf. Pattaya er helt klart et besøg værd, hvis du er til dykning, golf og eventyr. Pattaya – smukt og spændende.

Chiang Mai – Nordthailand når det er bedst:

Med frodige skove og bjergrige områder, er der naturoplevelser i stor stil i vente, når det handler om Chiang Mai. Det er her du kan bestige bjerge, se de mange kulturelle oplevelser og være in på Nimmanhaemin Road. En tur til denne by, er en rejse til et pulserende natteliv og smuk natur. Oplev derfor Chiang Mai på nærmeste hold her: Chiang Mai – Hovedstaden mod nord.

Chiang Rai – længere mod nord:

Spændende templer, Wat Rong Khun, gode trekkingområder tæt på og et natteliv med en god puls, er godt beskrivende for hvad der venter den rejsende her. Vil du være tæt på naturen og nyde den afslappede atmosfære, tager du til Chiang Rai. Chiang Rai – har meget at byde på

Koh Samui – Strand, sand og snorkling:

En fantastisk lille ø, der giver dig oplevelser af stor karat. Der er mulighed for at nyde de smukke sandstrande, snorklingen er i verdensklasse og du har mulighed for at bo billigt på flere af de bedre resorts. Her er der virkelig hygge og mulighed for at se en kæmpe buddha. Du drømmer dig gerne tilbage til Koh Samui, når du først har været der. Koh Samui – en fantastisk ø

Hua Hin – Kongepaladset og det flydende marked:

Der er mange oplevelser i vente, hvis du vælger at besøge denne by. Blandt andet kongepaladset Klai Kang Won og det flydende marked, hvor der er longboats i massevis, der gerne vil sælge dig varer. Strandene må heller ikke glemmes. Vælg Hua Hin og oplev de mange fantastiske attraktioner. Hua Hin – Giver dig gode ferieminder

Koh Chang – Smukke strande, bungalows og regnskov:

Tæt på naturen er du helt sikker på at komme, når du vælger Koh Chang som rejsemål. De fede bungalows tæt på stranden, gør at du hurtigt kan komme i vandet, de kridhvide strande, der får dig til at tænke på paradis og den spændende regnskov er bare nogle af de mange ting, der venter på dig, som vælger at rejse til Koh Chang. Bungalows og kridhvide strande, vælg Ko Chang. Koh Chang – Øen der minder dig om paradis

Kanchanaburi – Broen over floden Kwai og meget mere:

Den helt store interesse for at rejse til Kanchanaburi er ofte den fantastiske bro over floden Kwai. Her er der også mulighed for at besøge flere nationalparker i området og se mange flotte vandfald. Du kommer til at opleve en af de smukkeste provinser i Thailand, når du vælger at rejse hertil. Afslappet atmosfære, smuk natur og den berømte bro, udgør en del af rejsen til Kanchanaburi. Kanchanaburi – afslappet stemning og flot natur