Retur til:

www.thailand.dk        

 

 

Sprog

Når man rejser i Thailand og bliver nødt til selv at klare arrangementer med hensyn til transport, fortæring og overnatning, er det som regel muligt at finde nogen, som taler i det mindste en lille smule engelsk. Det er yderst sjældent at møde en thailænder, som taler et andet ikke-asiatisk sprog end engelsk. Det er klart, at det for pensionater, hoteller, restauranter og udflugtsarrangører er en fordel at have engelsktalende ansatte, da turister tiltrækkes af foretagender, som kan gøre livet lidt lettere. Imidlertid er der mange fordele for den turist, som har tilegnet sig blot et mindstemål af sproget. Alt, fra hotelværelser til souvenirs, kan da fås meget billigere. Det skyldes ikke kun en formodning om, at man med selv et temmelig dårligt kendskab til det thailandske sprog ved noget om prisniveauet, men også, at det frigør turisten fra at være henvist til kun at benytte de mest populære turistmål til at bo, købe ind og spise. Vigtigst af alt demonstrerer det interesse og respekt for landet og indbyggerne.

Det moderne thai-sprog menes at være afledt af Mon- og Khmer-dialekterne fra det nuværende Burma og Cambodia, med mange ord tilføjet fra indisk sanskrit og pali, som stadig bruges af buddhistmunke. Ligesom med kinesisk og andre asiatiske sprog er tonelejet meget vigtigt for betydningen. Dette aspekt er som regel det vanskeligste for vesterlændinge, der forsøger at tale og forstå sproget. Det samme ord kan have op til fem forskellige betydninger, afhængigt af tonelejet ved udtalen - fladt, højt, lavt, faldende eller stigende. Det er selvfølgelig en besværlig ting, men næppe sværere at lære, end når man som ikke-engelsk skal holde styr på udtalen af ord som "rough", "though", "through", "cough" og "bough". Eller tag dansk talesprog: Ud over, at det mumles og bliver afsnubbet, er der "tryk" og "stød": fordel, fordel, Fordelen, når man skal lære sproget, er, at der på thailandsk ikke findes køn, artikler, pluralis eller uregelmæssige verber.

I modsætning til hvad velmenende turisthåndbøger og parlører fortæller, er det meget vigtigere for korttidsturister at erhverve sig et praktisk ordforråd, end at bekymre sig alt for meget om tonelejerne. Man skal blot betjene sig af simple sætningskonstruktioner, så bliver man som oftest forstået på basis af sammenhængen. Som på de fleste sprog er et ordforråd på 150 til 200 ord og en god parlør helt tilstrækkeligt til at klare det almindelige turistbehov, når man kombinerer med fagter og kropssprog.

Det thailandske alfabet benytter sig af ikke-latinske bogstaver, og består af 44 konsonanter og 32 vokaler. Skriften læses fra venstre til højre, og der er ikke mellemrum mellem ordene. For korttidsturisten er det ikke nødvendigt at have kendskab til thailandsk skriftsprog. Alle jernbanestationer, byskilte, hovedgader og de fleste informationer i offentlige bygninger og køreplaner er skrevet på både thailandsk og engelsk. De bedre rejsehåndbøger indeholder navne og beskrivelser, trykt på thailandsk, på landkort, seværdigheder og i afsnit om mad og drikke, således at man kan klare sig ved at pege på de tilsvarende ord, hvis alt andet slår fejl.


© www.thailand.dk 1998-2006