www.thailand.dk        

Man skal altid have sin bagage hos sig. Dette kan forekomme indlysende, men alligevel kan man ofte se rygsækfolk efterlade rygsækken et eller andet sted, uden opsyn, og så glad og fro vandre afsted for at købe en drink eller en billet. På mange måder er rygsækfolket mere sårbare end turister med almindelig oppakning, kufferter osv. De overnatter ofte på sovesale eller billige pensionater, hvor der ikke findes sikrede opbevaringsbokse, og de rejser meget omkring med offentlige transportmidler. Da de vil være så mobile som muligt, bærer de ofte rundt på alle deres værdigenstande, og de er derfor oplagte mål for tyve. Man skal altid have sine penge, rejsechecks, credit cards osv. i en pung med en snor om halsen, et pengebælte eller en bæltepung, eller en tegnebog, der er bundet fast med en snor - og i alle tilfælde gemt under tøjet.

Hvis hotellet har sikkerhedsbokse, skal de bruges. På den anden side skal man ikke efterlade væsentlige værdier i et almindeligt hotelpengeskab. Der har været mange tilfælde af tyveri, eller misbrug af credit cards, hvor hotelpersonalet har haft adgang til pengeskabet. Credit cards kan være en blandet fornøjelse. De kan bruges mange steder, selv i små forretninger, fylder ikke meget og er gode ved uforudsete udgifter. Ulempen er, at misbruget af credit cards går ud over alle grænser i Thailand. Når man bruger det, må man aldrig lade kortet ude af syne, sælgeren kunne finde på at stemple nogle ekstra "blancochecks", som han så senere kan udfylde, med en forfalsket underskrift - han har jo originalen at kigge på.

Det bedste, man kan gøre, hvis man er løbet tør for kontanter eller indestående på kontoen, er at gå i banken med sit credit card. De fleste banker yder denne service, man skal bare gå efter skiltet med Visa eller Mastercard udenfor, og sørge for at have passet med. Mange banker har også pengeautomater, men med en naturlig og sund portion paranoitet kan man have modvilje mod at benytte dem, hvis nu kortet af en eller anden grund bliver "spist". Gebyret for at veksle penge via credit card er stort set det samme, som det man betaler for at købe og veksle rejsechecks.

Man skal sørge for at have fotokopier af alle sine dokumenter, inklusive de første sider af passet, flybilletten, forsikringspolicen og ulykkesforsikringens kontaktnummer, rejsecheck-serienumrene og samtlige credit card-betingelser. Man kan med fordel udveksle dem med sin rejsefælle, men skal i hvert fald opbevare dem et andet sted end de originale papirer.

Afvis smarte fyre på gaden med staldtips om gode forretninger. Det kan f.eks. være en taxichauffør, der tilbyder at køre én til et godt hotel, en bar, en butik eller en massageklinik, hvor han tilfældigvis kender nogen og kan skaffe nedslag i prisen. I Patpong, som er det kendteste af Bangkoks nattelivsområder, trænger de smarte fyre sig på for at ledsage én til sex-show, i en af luksusbarerne, hvor man vil opdage, at regningen for drinks og "underholdning" er himmelråbende ublu. Det vil man aldrig komme ud for i de mere beskedne go-go-barer og udendørs ølbarer, og så vidt vides heller ikke i de andre barområder som Nana Plaza og Soi Cowboy, eller på kyststederne Pattaya og Phuket. Selv førstegangsturisten vil uden problemer kunne finde ud af at købe sig enhver form for service eller hvad, han nu måtte ønske, uden hjælp fra de smarte fyre.

Når man rejser i de mere afsidesliggende dele af landet, skal man se sig godt for, særlig om natten og udenfor storbyerne. Det gælder især for grænseegnene, som grænsen til Burma mod vest og "Den Gyldne Trekant" i nord. Oprørsgrupper, som opererer i Burma, har baser inde i Thailand, og der forekommer undertiden militæraktioner og raids over grænsen. Smugleri af alt mellem himmel og jord, fra narkotika til tømmer og motorcykler er dagligdagen, og udlændinge bliver betragtet med mistænksomhed. Man skal høre efter de lokales råd om tilrådeligheden af at rejse i bestemte områder. Som i de fleste lande i Sydøstasien er straffen for besiddelse af selv små mængder narkotika meget hård, og er praktisk taget altid ensbetydende med fængsel. Uanset hvad man har af laster hjemme i sit eget land, skal man ikke dyrke dem, mens man er i Thailand.

Fordele og ulemper ved de forskellige transportmuligheder er altid et godt diskussionsemne blandt rejsende, men ud fra et sikkerhedssynspunkt er det jernbanen, der vinder. Ikke blot ser man landskabet bedre, men man har sin bagage hos sig hele tiden, røveriske overfald er sjældne, i potientielt farlige områder er der bevæbnede vagter med på toget, og Royal State Railways's sikkerhedsstatistik er god. Busserne ser ud til at have den dårligste ulykkesstatistik, det gælder særligt for de private langtursruter. Det hænger sammen med, at de skal leve op til deres ry for hurtighed og billige priser, og det fører til ulykker på grund af for høje hastigheder og solo-chauffører med for lange arbejdstider. Deres ry tiltrækker også mange mere velstillede rejsende, thailændere såvel som udlændinge, og de er derfor oplagte mål for banditter.

Kvindelige rejsende vil opdage, at Thailand er et relativt sikkert land at rejse i. De problemer, der kan opstå for kvindelige rejsende skyldes, at de bliver opfattet som rige og/eller blåøjede udlændinge, og har ikke noget at gøre med deres køn. Til forskel fra de islamiske lande bliver kvinderne ikke generet af plagsomme, lokale mænd, hvor de så end er, og de vil opleve, at de bliver behandlet med respekt. Mange kvindelige turister har rejst alene, men de fleste siger, at de føler sig mere trygge ved at rejse sammen med nogen, og de foretrækker at bo på små, familiedrevne pensionater, hvor der er mindre anonymitet og derfor mindre chance for at blive chikaneret af de ansatte eller de andre gæster.