Thailand Forum  
Featured & recommended hotels in Bangkok by thailand.dk
Golden Pearl Residences Golden Pearl Residen
Sukhumvit Road, Soi
from THB 1200
Somerset Lake Point Somerset Lake Point
Sukhumvit Road, Soi
from THB 2100
Park Plaza Sukhumvit Bangkok Park Plaza Sukhumvit
Sukhumvit Road, Soi
from THB 2330
The Eugenia The Eugenia
Sukhumvit Road, Soi
from THB 5300
Citin Pratunam Citin Pratunam
Pratunam, near Centr
from THB 1199
President Palace Hotel President Palace Hot
Sukhumvit Road, Soi
from THB 2399
Imperial Tara Hotel Imperial Tara Hotel
Sukhumvit Road, Soi
from THB 1900
Eastin Hotel Makkasan Eastin Hotel Makkasa
New Petchburi Road
from THB 2100

 Udvalgte & anbefalede hoteller i Bangkok   


Gå tilbage   Thailand Forum > Thailand Forum - ThaiForum > Rejseberetninger

Rejseberetninger Indlæg med rejseberetninger fra Thailand og andre sydøstasiatiske lande, m.m.

Svar
 
Emne værktøjer Visningsmåde
  #1  
Gammel 20-03-10, 13:41
svanen svanen er offline
Junior Medlem
 
Registreringsdato: Jul 2009
Indlæg: 7
Standard Bangkok, Koh Kood, Phuket, nov. 2009

Vi startede fra Randers Banegård mandag 9. nov. kl. 12.12. Ud og se med DSB...Vi ankommer til Kastrup kl. 16.20 og skal flyve til Helsinki kl. 19.15. Vi flyver med FinnAir, der leverer en udmærket service.
Vi rammer Bangkok kl. 14.35 lokaltid. Jeg finder mobilen frem og vil ringe til Jos383, som jeg har lært at kende gennem dette forum. John har været så elskværdig at tilbyde os husly de første par dage i Bangkok. Lettere panik...telefonen virker ikke! En elskværdig thai ringer fra sin mobil til Johns kone Siri. De snakker thai..og 5 min. efter står John lyslevende foran mig. Vi trykker hånd og ånder lettet op! Reddet på målstregen! John får fat i en taxa og så går det mod Chatujak, hvor han bor.
Vi bliver fint indkvarteret på 1. sal med dobbeltseng og aircondition. dejligt for der er 34 gr. i skyggen! Vi snakker godt med John, der har sit eget IT-firma og bl.a. er hjemmeside-specialist! Han fortæller os om sin kone, der - lidt usædvanligt efter thailandske forhold - er en vaskeægte karrierekvinde! Vi tager metroen kl. 18 for at mødes med Siri. Hun ved selvfølgelig, hvor der er bedst at spise. Vi får en super seafood middag. Kan slet ikke spise alle de retter, der kommer på bordet, men godt smager det! Siri sørger for os, som var vi hendes børn og John har hvisket mig i øret, at jeg ikke må insistere på at ville betale! Etikette...
Vi snakker med hende om hendes arbejde for Alcatel med at lægge fibernet ned i Thailand. Hun kommer også ind på vores møde i lufthavnen og "roser" John for den "fine" mødeaftale, han har lavet med os Vi griner alle! Siri kan simpelthen ikke være alvorlig 5 min. ad gangen! Vi går lidt rundt i kvarteret og er hjemme kl. 22. Siri der har været på arbejde fra 9-18 går i gang med opvask, vasketøj og sørger for, vi får vandmelon. John tilbyder at være turguide for os dagen efter. Vi får lidt dårlig samvittighed, men John siger, han kan arbejde på sin laptop om morgenen.
Vi siger selvfølgelig mange tak på den betingelse, at det er os, der betaler hele dagen! Vi står op ved 9-tiden. John arbejder lystigt på sin bærbare. Vi aftaler at mødes hjemme ved ham kl. 12. John foreslår vi tager ind til den "gyldne stad".
Vi tager med metroen og skifter over til Skytrain. Vi sejler også en tur og John fortæller på livet løs om alt, hvad vi ser! Han anbefaler et "gadekøkken" og vi bliver ikke skuffede. Det smager virkelig godt og regningen for os tre bliver sølle 30-40 kr. med drikkevarer! Vi ankommer til Golden Palace og det er en oplevelse at se!
Efter det vil John vise os Khao San Road. Vi vader og vader...John må slå GPS'en til og vi finder den tilsidst! Puha - en kold pilsner tak! John drikker kun kaffe, vand eller isthe.
Her er der fuld fart på. Vi bliver tilbudt alt mellem himmel og jord og Marianne køber tøj. John får presset prisen ned, men ærgrer sig over Siri ikke er med! Så var det blevet en anden pris! Vi tager en taxa for at mødes med Siri. I aften skal vi på en vietnamesisk restaurant og igen er det Siri, der bestiller! Vi får 6-7 forskellige retter og kun den "stærke" sovs springer vi over. Regningen lød på små 100 kr.
Tilbage i huset sætter vi os til laptop'en for at booke hotel på Kooh Kood. Siri overtager kommandoen og ringer til hotellet og får booket os ind på Siam Beach Resort. Hun får endda presset prisen ned og sørger for taxa og speedbåd, når vi ankommer til Trat. Afsted kl. 04.45 med taxa til busstationen Ekamai. Afgang kl. 6 mod Trat. 5 timer senere er vi ankommet til Trat busstation.
Vi skal vente ved busstop 25. En halv time senere dukker en Skycab op! Der er fyldt helt op og han kører stærkt!
Efter en times sejllads i speedbåden kommer Kooh Kood i sigte. Vi er de sidste, der bliver læsset af! Bountyland! 2 thai'er står og venter og spørger så: Mr. Ole? Sådan!
Vi går mellem kokospalmer til vores hytte. Rummet er lille. Der står en dobbeltseng med et myggenet og et skab. Der er bruser og toilet. Primitivt, men sådan skal det vel være, når man bor i en hytte på stranden! Vi skal selvfølgelig i vandet med det samme. Det fine hvide sand "knirker", når man går på det. Vandet er fantastisk! Helt klart og med fin sandbund.
Vi skal have 3 overnatninger her i bountyland! Fedt! Om aftenen skal vi spise i restauranten. Her er ikke den store luxus. Træstole og træborde, men maden er ikke værst! Dog ikke så god som i Bangkok. Vi slutter af i baren og kommer i snak med et engelsk par, der skal rejse rundt i 6 mdr.! Vi har 18 dage!
Tilbage i hytten bliver vi enige om at tage en "natsvømmer". Vandet er stadig varmt og der er ikke en vind, der rører sig. Vi nyder øjeblikket, men bliver forstyrret af et ordentligt plask 5 m fra os. En flyvefisk og den har fart på! 2 plask mere og den er væk! Men vi fik en oplevelse, vi ikke glemmer!
Dagene går hurtigt som "badedyr"! Man kan sejle i kajak eller "udfordre" den lokale jungle. Livet går stille og roligt og vi stresser af! Dagen kommer hvor vi skal tilbage til Bangkok. Vi vil til Phuket og jeg sms'er med John om han vil checke, om der er fly til Phuket senere om aftenen. John synes, det er en dårlig ide! Han foreslår, at vi overnatter hos dem og booker til et fly om morgenen. Kl. ca. 20.30 var vi tilbage i Chatujak, hvor vi blev budt på aftensmad.
John finder den billigste billet med Nokair og Siri booker os ind på "The Little Mermaid" i Karon på Phuket. Af sted og farvel til John og Siri, der siger, vi bare skal ringe, hvis der er det mindste problem, eller de skal booke en anden tur for os! Gæstfriheden har ingen ende! Tak for den gode start i gav os John og Siri!
Siri har sørget for, der er en fra hotellet til at hente os i Phuket lufthavn (det koster 600 baht). Vi ankommer til "danskerhotellet". Vi får anvist vores værelse til 895 baht pr. nat. Her er satellitfjernsyn, minibar, safebox og dejligt badeværelse. Det rene luksus sammenlignet med hytten på Kooh Kood!
Tanken om at pakke kufferten ud er for stor! Vi har 12 dage tilbage! Sender en sms til Bangkok om, vi er vel ankommet og så er det igen i badebukserne og ned på stranden!
Karon beach er lækker, lækker. Bred og lang med masser af liggestole og "sælgere" i alle afskygninger. Vandet er dejligt og der er megastore bølger, som sagtens kan vælte en rundt!
På hotellet kan man få alt lige fra frikadeller og dansk hotdog! De har også thairetter. Vi spiser godt og har tilkøbt morgenmad hver dag for 100 bath pr. person. Morgenbuffet'en er overdådig. Vi må lige op og hvile bugen, inden vi skal til stranden!
Her kan man prøve alt i watersport. Vi skulle selvfølgelig også prøve thai-massage. Det kan anbefales! 200 baht for en time og du føler dig som ny! Ellers går aftenen med at gå rundt og "kigge" og "prutte" lidt. Vi finder en irsk pub, hvor der er live-musik. Herligt og 2 store drinks til 90 baht stykket. Vi får prøvet lidt af "drinkskortet" inden vi vender hjem til hotellet. Vi kommer forbi en del barer, hvor der sidder thai-piger. De prøver forgæves, at lokke mig ind i baren! Lillemor har for godt fat!
Efter nogle dejlige dage på stranden, vil vi ud og opleve noget nyt! Vi køber en billet til Koh Khai. Speedbåd igen! Her er virkelig turistet! Vi står i lag for at komme ud og snorkle! Men det er første gang undertegnede og frue skal prøve! Det er en stor oplevelse at se de mange farvestrålende fisk og koraller, trods de mange mennesker!
Vi har et stykke franskbrød og fiskene kommer så tæt på, at fruen taber det i befippelse. De napper mig!! Vejret er ikke super. Det er overskyet og drypper lidt, men temperaturen er behagelig - 28 gr.! Vi besøger 2 andre øer i området og slutter af med snorkling på det åbne hav.
Da vi ankommer til Karon, regner det så meget, at biler og busser holder stille. Vi kører ikke meget mere end 40 km i timen. Selvom der kun er 2 m til hoteldøren, bliver vi gennemblødte til skindet! Puha! De næste 2-3 dage er der overskyet. Godt for vores "danskerhud"!
Næste tur bliver James Bond Island i Phang Na-bugten. Turguiden er professionel. Han fortæller om Thailands historie på et glimrende engelsk. Vi stopper ved et "abetempel". Her myldrer det med frække aber! Frugtsælgerne skal bare være uopmærksomme et øjeblik - haps - så er bananen væk!
Vi ankommer til Phang Na-bugten og skal sejle i longtailbåd i mangroven og se de mange øer. Det er en utrolig smuk tur, der kan anbefales uden forbehold! Vi er hjemme sent om aftenen og efter en godnat-øl og lidt at spise, er det på hovedet i seng!
Vi besøger også Phuket by med den lokale bus (30 baht pr. næse). Der er et sommerfuglecenter, vi gerne vil besøge! Det er imponerende flot med sommerfugle i alle afskygninger! Man kan endvidere se deres udvikling fra pupper, larver osv.
Dagene går alt for hurtigt og vi beslutter os for en sidste tur inden afrejsen mod Danmark. Det bliver en dagsrejse til Phi-Phi-øerne. Vi havde oprindelig planlagt at bo nogle dage på øerne, men tiden er løbet fra os!! Vi fik set Maya Bay og snorklet og havde så 3 timer på Phi Phi Don. Det er selvfølgelig alt for lidt! Næste gang skal vi være her noget længere, så vi kan få set lidt mere.
Vi møder også en dansk pensionist, vi falder i snak med. Han hedder Erling og ham er der fuld damp på! Vi aftaler, han skal vise os rundt i "syndens by" Patong om aftenen! Nærmere bestemt Bangla Road! Vores nysgerrighed bliver bestemt tilfredsstillet! På de små barer med go-go-optræden er vi glade for den dæmpede belysning! Vi er kok-røde i hovedet! Deres shows er sgu lidt for stærke for os! Erling er derimod som en fisk i vandet og snakker lystigt med pigerne, som kender ham! Vi holdt til en lille time i Bangla Road! Vi synes ikke selv, vi er snerpede, men her er bare for vildt! Sodoma...
Vi nyder den sidste dag på Karon Beach og er lidt sørgmodige ved at skulle rejse hjem! Vi kunne sagtens have brugt 14 dage mere!
Efter 28 timers rejsen er vi tilbage i Randers. Regnvejr i stride strømme!
Og ja - vi skal bestemt til Thailand igen!!!
Besvar med citat
  #2  
Gammel 20-03-10, 17:21
Claus31130 Claus31130 er offline
Junior Medlem
 
Registreringsdato: Jan 2006
Indlæg: 9
Standard

Lyder som i har haft en kanontur ....

Hilsen

Claus
Besvar med citat
  #3  
Gammel 21-03-10, 03:34
jos383's avatar
jos383 jos383 er offline
Senior Medlem
 
Registreringsdato: Jul 2008
Indlæg: 868
Standard

Hej Ole og Marianne

Ja en rigtig slapperferie

Når man læser jeres beretning - så må det da siges at I nåede noget på de 18 dage...

Men ja - hvis I overhovedet har muligheden, så prøv at se om I kan få de sidste 14 dage med næste gang, vi vil glæde os til at møde jer igen - med en klar aftale om hvordan vi mødes i lufthavnen den har vi efterfølgende klukket lidt over herhjemme også : "hvad tænkte du på ???" som hun siger med en kluklatter, min kone... (ja hvor svært kan det lige være at møde et par danskere i Suvarnabhumi, så er den jo heller ikke større )

Dejligt at læse jeres beretning, den er oversat og leveret til Si også - hun takker for de venlige ord, og håber at I har lyst til at komme tilbage, til Thailand...




.
__________________
Amatør i Thailand, gift med thai der har glemt at læse "Stickman" for at vide hvordan hun er...
Besvar med citat
  #4  
Gammel 21-03-10, 06:47
kiml's avatar
kiml kiml er offline
Senior Medlem
 
Registreringsdato: Jan 2006
Indlæg: 208
Standard

Ja det ser ud til at i har fået noget for pengene. Som Jos skriver minimum en måned i Thailand
__________________
Thailand mange gange,Krabi, Kanchanaburi, U.Ratchathani,Phuket,Nong Kai,Laos,Cambodia & Singapore
Besvar med citat
  #5  
Gammel 21-03-10, 18:43
skoge's avatar
skoge skoge er offline
Senior Medlem
 
Registreringsdato: Jan 2006
Indlæg: 499
Standard

Hej Svanen - hvor er jeg bare glad på Jeres vegne ! I har lige præcist fået den tur som I har ønsket. Det er ufattelig hvordan Thailand kan gå direkte i blodet - jeg er også hårdt angrebet
M.h.t. Jos og Si kan jeg kun gi´ dig ret - disse 2 mennesker er ufattelig rare og søde - vi havde selv STOR glæde af dem i 2009 da de pr. mobiltlf. sørgede for at vi kom godt til og fra Bangkok Lufthavn og til centrum og retur. Derudover sørgede de for transport til River Kwai og Tigertemplet. De var desværre i Europa da vi var i Bankok så fik ikke fornøjelsen af at møde parret i Bangkok, men det er altid rart at have noget tilgode - ik ? Vi havde af gode grunde ikke mulighed for at gøre gengæld på nogen måde, men jeg tror også vi var kommet til kort over for Si. Jos kunne vi nok have fået lokket til en kop kaffe e.l., men ikke Si - hun er vist godt nok speciel på den GODE måde...
__________________
/mvh. skoge
Besvar med citat
  #6  
Gammel 22-03-10, 03:41
jos383's avatar
jos383 jos383 er offline
Senior Medlem
 
Registreringsdato: Jul 2008
Indlæg: 868
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af skoge Se indlæg
Hej Svanen - hvor er jeg bare glad på Jeres vegne ! I har lige præcist fået den tur som I har ønsket. Det er ufattelig hvordan Thailand kan gå direkte i blodet - jeg er også hårdt angrebet
M.h.t. Jos og Si kan jeg kun gi´ dig ret - disse 2 mennesker er ufattelig rare og søde - vi havde selv STOR glæde af dem i 2009 da de pr. mobiltlf. sørgede for at vi kom godt til og fra Bangkok Lufthavn og til centrum og retur. Derudover sørgede de for transport til River Kwai og Tigertemplet. De var desværre i Europa da vi var i Bankok så fik ikke fornøjelsen af at møde parret i Bangkok, men det er altid rart at have noget tilgode - ik ? Vi havde af gode grunde ikke mulighed for at gøre gengæld på nogen måde, men jeg tror også vi var kommet til kort over for Si. Jos kunne vi nok have fået lokket til en kop kaffe e.l., men ikke Si - hun er vist godt nok speciel på den GODE måde...
Hehehehe - ja en ret speciel fornemmelse at skulle forsøge at styre tropperne fra en rutchebane i Disneyland Paris - vores chauffør har iøvrigt bedt os hilse jer, og han håber at I er blevet raske (det har jeg forvisset ham om at I er, og at det ikke var hans kørsel )




(der er altid plads til kaffe og Khanom )
.
__________________
Amatør i Thailand, gift med thai der har glemt at læse "Stickman" for at vide hvordan hun er...
Besvar med citat
  #7  
Gammel 01-04-10, 08:02
svanen svanen er offline
Junior Medlem
 
Registreringsdato: Jul 2009
Indlæg: 7
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af skoge Se indlæg
Hej Svanen - hvor er jeg bare glad på Jeres vegne ! I har lige præcist fået den tur som I har ønsket. Det er ufattelig hvordan Thailand kan gå direkte i blodet - jeg er også hårdt angrebet
M.h.t. Jos og Si kan jeg kun gi´ dig ret - disse 2 mennesker er ufattelig rare og søde - vi havde selv STOR glæde af dem i 2009 da de pr. mobiltlf. sørgede for at vi kom godt til og fra Bangkok Lufthavn og til centrum og retur. Derudover sørgede de for transport til River Kwai og Tigertemplet. De var desværre i Europa da vi var i Bankok så fik ikke fornøjelsen af at møde parret i Bangkok, men det er altid rart at have noget tilgode - ik ? Vi havde af gode grunde ikke mulighed for at gøre gengæld på nogen måde, men jeg tror også vi var kommet til kort over for Si. Jos kunne vi nok have fået lokket til en kop kaffe e.l., men ikke Si - hun er vist godt nok speciel på den GODE måde...
Hej Skoge
Ja - vi havde en kanontur og næste gang skal vi ihvertfald have en måned! Thats for sure.
John og Si's gæstfrihed og hjælpsomhed har slet ingen grænser. Det er sand buddhisme
Besvar med citat
  #8  
Gammel 01-04-10, 08:14
svanen svanen er offline
Junior Medlem
 
Registreringsdato: Jul 2009
Indlæg: 7
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af jos383 Se indlæg
Hej Ole og Marianne

Ja en rigtig slapperferie

Når man læser jeres beretning - så må det da siges at I nåede noget på de 18 dage...

Men ja - hvis I overhovedet har muligheden, så prøv at se om I kan få de sidste 14 dage med næste gang, vi vil glæde os til at møde jer igen - med en klar aftale om hvordan vi mødes i lufthavnen den har vi efterfølgende klukket lidt over herhjemme også : "hvad tænkte du på ???" som hun siger med en kluklatter, min kone... (ja hvor svært kan det lige være at møde et par danskere i Suvarnabhumi, så er den jo heller ikke større )

Dejligt at læse jeres beretning, den er oversat og leveret til Si også - hun takker for de venlige ord, og håber at I har lyst til at komme tilbage, til Thailand...

.
Hej John

Ja næste gang må vi nok være lidt mere detaljerede ang. mødested
Du må hilse søde Si mange gange. Og det er sandelig os, der takker!
God påske!
Besvar med citat
  #9  
Gammel 06-04-10, 16:11
kizzie kizzie er offline
Senior Medlem
 
Registreringsdato: Jan 2006
Lokation: Trekantsområdet
Indlæg: 293
Standard

Det lyder som en helt forrygende tur i har haft - ikke mindst takket være John & Si og deres enestående måde at være på.
Vi havde selv fornøjelsen at møde de to i Bangkok i Januar - hvor de havde booket tog billetter for os til vores tur nordpå. Siden hjalp de min søster med at få sendt noget glemt bagage til Danmark - mere hjælpsomme mennesker skal man vist lede længe efter.
Vi håber som I på et gensyn med dem næste gang vi sætter foden på Thailandsk jord
__________________
En rejsetosse der er helt pjattet med Thailand ......
Besvar med citat
Svar

Emne værktøjer
Visningsmåde

Regler for indlæg
You may not post new threads
You may not post replies
You may not post attachments
You may not edit your posts

BB code is aktiv
Smilies er aktiv
[IMG] kode er aktiv
HTML kode er ikke aktiv

Gå til nyt forum

Lignende emner
Emne Startet af Forum Svar Nyeste indlæg
Fra Bangkok til Koh Kood t&c Flybilletter & Transport 6 28-02-10 14:49
45 mord i/på phuket i 2009 deepseadivers Turisme på Phuket 3 18-01-10 19:30
Phuket m. hotel indtil oktober 2009 = 4995 kr Trunte Flybilletter & Transport 1 23-07-09 11:34
Phuket i oktober 2009 med børn jonnaln Rejsepartner 2 16-06-09 04:32
Bangkok - Koh Samet - Koh Kood jakob Flybilletter & Transport 3 06-10-07 09:02


Al tidssætning er GMT +1. Klokken er nu 21:26.


© www.thailand.dk 1998-2010