Thailand – året rundt i et fantastisk land

Vil du vide mere om årets gang i Thailand, finder du det lige her

Der er meget at lave hele året rundt i Thailand, og derfor kan det også være godt at vide, hvad der sker og hvornår det sker, i det vidunderlige land, som flere og flere danskere vælger at rejse til år efter år. Der er større begivenheder, som har mere fokus end andre og vejret er også en vigtig faktor at holde øje med.

Dejlig solskinsdag i Pattaya

Januar til Marts

Når der er vinter i det meste af Europa, vil du i Thailand finde sæsonens bedste vejr. Der er ikke noget bedre end at besøge de mange smukke strande, de spændende områder inde i landet og nyde livet. Det er der rig mulighed for at gøre i denne periode i Thailand, hvor også det kinesiske nytår fejres i januar måned. Det er specielt i områderne Bangkok, Phuket og Pattaya du vil opleve masser af fyrværkeri fra thailændere med kinesiske aner.

I februar er vejret stadigvæk noget af det bedste du kan opleve i Thailand og udover dette, er der også 2 andre store begivenheder, der er værd at få med. Den ene er en blomster festival i Chiang Mai, hvor der over en 3 dages periode fejres alt hvad der fejres kan med blomster i alle kulører. En anden meget vigtig begivenhed i Thailand denne måned, er Makha Bucha som er en helligdag til ære for Buddhas liv. Der er mange skoler, som tager på udflugter og besøger de mange templer rundt omkring i landet, så vær forberedt på dette, hvis du gerne selv vil besøge templerne.

I marts er der stadigvæk godt vejr, dog kan det opleves mere blæsevejr i denne måned end begge foregående måneder, så derfor er det en lidt anden slags folk, der begynder at besøge strandene. Det er også derfor der er flere Kite festivaller i denne periode – specielt er Sanam Luang ved Bangkok et af de mere populære steder. I Marts måned er det også blevet tid til den internationale musikfestival i Pattaya, hvor bands fra flere dele af Asien kommer og deltager.

April til Juni

Når kalenderen siger april, sker der absolut en af de største begivenheder i hele Thailand, og heldigvis er vejret forholdsvis godt, dog mange steder så varmt, at mange europæere finder det for hedt. Der er dog et bestemt tidspunkt i april måned, hvor folk fra hele verden gerne vil være i Thailand og det er når det traditionelle thailandske nytår fejres fra den 12-14 april.

Der er specielt 2 steder, hvor Songkran foregår med speederen helt i bund, og her er der tale om Bangkok og Chiang Mai. Selve Songkran starter som en finere fest og ender, i Chiang Mai og Bangkok, ud i regulere vandkampe, hvor man kan opleve folk komme kørende i biler med folk på ladet, der sprøjter vand ud over forbipasserende, som måske ikke aner, at de skal have vand. Det er meget specielt syn, som kan være meget sjovt at være en del af.

Så er kalenderen fremme ved maj måned, hvor der stadigvæk er meget varmt i Thailand og priserne er lavere overalt, der kommer også mere regn, men lad dig ikke afskrække af det, da der kan være flot vejr en stor del af dagen. Oppe nordpå i Nong Khai og Ubon Ratchathani vil du kunne opleve en raketfestival, hvor de lokale afskyder raketter mod himlen og skyerne i det håb, at det hjælper på høsten af ris, der snart skal foregå.

Så er der juni måned, hvor regnen begynder at falde over store dele af landet, specielt i løbet af eftermiddagen. Der er flere musikarrangementer af forskellig karakter over hele landet, hvor Hua Hin Jazz Festival er en af de større attraktioner. En anden vigtig dag i helligdagen for Bun Phra Wet – kaldet Phi Ta Khon. Der kan opleves optog i flere landsbyer i det nordøstlige Thailand, hvor folk er klædt ud, ofte i mere spirituelle kostumer.

Regnvejrsdag på Phuket

Juli måned

I starten af juli måned begynder regnsæsonen for alvor og der kan opleves perioder, hvor regnen står ned i stænger, naturen udfolder sig ofte fra sin smukkeste side, hvor alt er grønt og farverigt, så en tur i junglen vil være et fantastisk skue, der skal man dog passe på de mange glatte stier. Der er flere religiøse begivenheder i juli måned, hvor blandt andet Asalha Bucha og Khao Phansaa er nogle af de mere mindeværdige.

Khao Phansaa er perioden hvor flere munke trækker sig tilbage til deres gemakker i de mange klostre der findes og begynder at meditere og studere. Det er også en større ofringsperiode, hvor der bliver givet gaver til flere af templerne og specielt i Ubon Ratchathani findes der fantastiske skulpturer lavet i voks, i lige netop denne periode.

Nu er godt halvdelen af året ved at være gået i det Thailandske og der er allerede nu chance for at du kan opleve flere ting, der vil være fantastiske minder, noget du vil tænke tilbage på med glæde og måske gerne vil opleve igen. Det er der også mulighed for, da begivenhederne er tilbagevendende hvert år. Der foregår også flere ting i resten af året i Thailand, hvor der stadigvæk mangler fra august til december måned, hvor feriesæsonen begynder at starte op igen.

Du har meget mere i vente resten af året i Thailand, så sæt kryds i kalenderen den sidste halvdel af året også, hvor der bydes på både store og små oplevelser i det skønne land, hvor solen og vandet kæmper om din gunst. Thailand – et halvt år med mange oplevelser.