Ladyboy i Thailand – en livsstil…

Hvor meget ved du om ladyboys i Thailand – find ud af mere her

Vælger du at besøge Thailand, vil du ofte komme til at opleve en eller flere ladyboys og nogle af gangene vil du end ikke vide, at ekspedienten i butikken var en ladyboy, bartenderen i baren var en ladyboy og så videre. Det kan nogle gange være så svært at se, at det er en ladyboy, for de har gjort det til deres livsstil og de gør det fantastisk.

Smuk ladyboy fra Thailand på vej til arbejde i Pattaya

Den store kulturforskel

Der er i Thailand en tradition for at tale om et 3. køn, det mandlige, kvindelige og det i midten – så her kommer der en af de store kulturforskelle, Danmark og Thailand imellem. I Thailand er det helt normalt at være Katthoy, som mere populært bliver kaldt ladyboys, det er ikke noget du ser i Danmark i samme forhold og slet ikke lige så accepteret, som det er i Thailand.

En Katthoy eller ladyboy fødes som en dreng, men de føler sig som piger – så overfører du dette til den danske tankegang, er vi allerede her på vej ud i en omfattende psykologisk behandling, hvor der testes og undersøges mentalt og fysisk. Der kan ikke være tvivl om, at der er en stor kulturforskel her, og vil du opleve ladyboys, når de er i deres es, så er der flere steder i Thailand cabarets, hvor du har mulighed for at se dem folder sig ud – og det er et fantastisk syn, der venter dig.

Med en tap eller ej

Der findes store modeshows, skønhedskonkurrencer og cabarets, hvor deltagerne udelukkende er ladyboys. Specielt de mange cabarets i byer som Pattaya og Bangkok, har shows, hvor det udelukkende er ladyboys, der kommer ud på scenen iført kæmpekostumer, flot make-up og ved man det ikke, kan det blotte øje ikke umiddelbart fortælle dig, at der her optræder en række ladyboys – det er flot, pompøst og underholdende, så det er absolut anbefalelsesværdigt at tage til en cabaret.

Flere af de mange ladyboys får med tiden råd til en kønsskifteoperation, hvor de bliver gjort 100% til kvinde. Før de får råd til den sidste operation er der ofte tale om, at der bliver lavet bryster, så de allerede her får mere kvindelige former. Med deres meget androgyne udseende kan det derfor være svært at vide, at du lige har talt med en person, du troede var kvinde, men det var en med en tap eller var det?

Bar med thai piger og ladyboys i Pattaya

Tolerancen i Thailand

I et land hvor en større dele af befolkningen er buddhister, hvor skrifterne fortæller, at ønsker du at leve livet som ladyboy, er det en direkte konsekvens af en meget dårlig eller løssluppen livsstil i et tidligere liv. Netop på grund af, at handlingerne er sket i et tidligere liv, så kan den nulevende person ikke beskyldes for det, så derfor er tolerancen også så meget større – for det er jo bare sådan det er.

Der er dog så småt ved at ske en holdningsændring i Thailand, hvor det bliver mere og mere almindelig, specielt i de større byer, at tale om bøsser – hvor det er 2 mænd, der har et forhold til hinanden. Det er noget, der bliver set med stor undren på, ude i de mange landsbyer, hvor det er meget mere respekteret at være ladyboy.

Kigger man på selve definitionen i Thailand, er der mange ”bøsser” der ser sig selv som ladyboys og ikke bøsser, så det bliver her spændende at følge den fortsatte samfundsudvikling, for at finde ud af om ladyboy begrebet kommer til at bestå eller glider mere ud.

Der er i sproget også indlagt muligheden for at tale om flere køn, end de 2 gængse, som findes i Danmark. I Danmark har du normalt han- og hunkønsord, hvor der i Thailand er mulighed for at sige Kauw om både han og hun eller Khun, der gælder for ordene hr. frk. og frue.

Her får ladyboys igen muligheden for at vise, hvilket køn de selv mener, de er tilhørende og det er klart en fordel, som der bliver brugt meget. Det gør nemlig at de ikke skal sættes i bås, men kan vælge hvor de er i deres proces mod at blive 100% kvinde – hvis det er målet for dem.

Ladyboy i Pattaya der nyder at leve livet som en kvinde

At gå hele vejen

Er du ladyboy i Thailand, har du mulighed for at gå hele vejen, hvis du ønsker det – kigger du på statistikkerne, er der et sted mellem 20-25 % af de mange ladyboys, der vælger at få lavet ”the cut” – som betyder, at de får fjernet alt hvad der har med det mandlige køn at gøre og efterfølgende får skabt en vagina.

Det er en livsstil at være ladyboy og for nogle starter det allerede meget tidligt, hvor der bliver indtaget kønshormoner, som sælges på mange apoteker i Thailand. Her er der oplysningspligt om hvilke virkninger de kan have på kroppen, ved indtagelse allerede i en ung alder – så der er ofte plakater og andet sat op.

Der er altså ca. 75 % af alle ladyboys, der nyder at leve livet som en kvinde i en mands krop, hvor de har mulighed for at sminke sig, optræde, tage kostumer på og leve i en verden, hvor de hverken er mand eller kvinde, men Katthoy eller ladyboy.
At respektere en anden livsstil

For nogle kan det være svært at acceptere en livsstil, som ligger meget langt fra den danske måde at gøre tingene på, men er du på ferie i Thailand, er du på ferie i et land hvor kulturen er meget anderledes. Det giver mulighed for at opleve en anden del af verden, der på samme tidspunkt kan være fascinerende og forunderlig indrettet.

At være Ladyboy i Thailand, er i høj grad et valg, der bliver taget af personen selv, som gerne vil leve livet på den måde – så lad det være en oplevelse for dig – hvis du ser en cabaret eller har anden kontakt med ladyboys.

Vil du efter alle de indtryk lidt væk fra Pattaya igen – så se med her hvor vi i en temaserie fortæller om at komme rundt i Bangkok. Se mere lige her: Når du vil rundt i Bangkok.