Når du vil rundt i Bangkok

Find ud af dine muligheder for at komme rundt i Bangkok på gåben

Der er mange måder at komme rundt på i Bangkok og derfor kan du også selv vælge om det skal foregå på apostlenes heste, i Tuk-Tuk, der er en form for motoriseret cykeltaxa, på vandet, der er nemlig floder rundt om i Bangkok eller den mere moderne og komfortable måde, i moderne taxaer. Mulighederne er mange – oplevelserne endnu flere, så vil du gerne vide mere om dine muligheder, skal du læse med lige her.

tre skole elever påp gåben i Bangkok


Bangkok rundt på gåben

Når du ankommer til Bangkok finder du hurtigt ud af hvilken millionby det er, og hvor stort et areal den strækker sig over, og for nogle kan det virke overrumplende. Har du forberedt dig bare en smule hjemmefra, vil du ved at vælge hoteller i nærheden af centrum, hurtigt komme rundt til en lang række spændende lokationer og seværdigheder på gåben.

En ting, der er vigtigt at huske fra starten, er varmen du møder og forvent heller ikke at fortovene er som i Danmark, dog er der gode muligheder for at komme let rundt, så det skal du ikke lade dig afskrække af. Det er altid godt at tage et par dunke med koldt vand med, er det en længere gåtur du gerne vil ud på, så er der mulighed for at gå ind i en 7/11 butik, som du har mulighed for at finde på mange gadehjørner, hvor du kan proviantere med vand og andet der måtte være behov for.

Taxier på Sukhumvit Road i Bangkok


De 4 store veje i Bangkok

Når du er godt ankommet, har fået dine ting på plads på hotellet og gerne vil ud at opleve Bangkok by, er det altid en god start at vælge en af de 4 store veje, hvor du har mulighed for en lang række af oplevelser. Her kan du finde alt fra indkøbscentre til store monumenter for de royale og det er kun begyndelsen.

De 4 store veje/områder i Bangkok er – Silom Road, Khao San Road, Sukhumvit Road og Siam Square, her har du oplevelser af enhver art indenfor rækkevidde, så brug noget tid på disse veje, du kommer ikke til at fortryde det – hvorfor kan du finde ud af lige her.

Siam Square byder blandt andet på karaoke, flere lokale biografer og så er det også området hvor du kan komme til at gå mange skridt i shoppingcentrene. Du finder MBK, der er et indkøbscenter med over 2000 butikker – her kan du finde butikker hvor der kan pruttes om prisen og andre, hvor det er faste priser. Indkøbsmulighederne er meget varierede, så her kan du finde alt lige fra mobiltelefoner til tørklæder – når du er færdig med at gå rundt i MBK, vil du stadigvæk have flere oplevelsesmuligheder lige i nærheden.


Du finder nemlig også Siam Aragon, der også er er indkøbscenter, Siam Discovery Center og Siam Paragon. Sidst men ikke mindst har du også under gåturen på Siam Square mulighed for at opleve en helligdom, der kaldes Hinduguden Brahma, som skulle give velstand og lykke.

Når du er færdig med Siam Square, er du slet ikke færdig med oplevelserne på gåben, da du skal videre til en af de andre veje, der sagtens kunne være Khao San Road.

Thailandsk kvinde på gåtur på det fælles fortov og cykelsti på Sukhumvit Road i Bangkok

Khao San Road kan du under gåturen opleve et bacpacker univers, der er helt unikt, så begynd allerede nu at glæde dig til en ekstraordinær oplevelse. Du finder her folk fra hele verden, som gerne sidder på en af de mange barer og fortæller om de oplevelser i Thailand, som er et paradis på jord, også for backpackere. Vælger du at gå mod nord af Khao San Road, har du mulighed for at opleve Grand Palace og Democracy Monument, der begge er must-see når du er i Thailand.

Den næste gade, du kan vælge at tage på gåben, kunne meget vel være den meget unikke Sukhumvit Road, hvor du har gadekøkkener i hobetal, specielt i sidgaderne. Du finder en lang række af hoteller, barer og markeder her også. Udover det, har du også mulighed for at tage på gåtur i Terminal 21 og Emporium, der er indkøbscentere for den rigere del af befolkningen i Bangkok – her er priserne ofte lidt højere.

Terminal 21 på Sukhumvit Road lige over for Asok BTS Station

Sidst men ikke mindst er der altså Silom Road, der også kan opleves på gåben. Her er der en lang række af spændende seværdigheder, bland andet hele området Patpong, som let kan kaldes Bangkoks Red Light District. Du kan også opleve hindutemplet Sri Mariamman, markedet Soi Pradit og Lebua State Tower, der er en 63 etager høj bygning, med en meget kendt restaurant på toppen, der hedder Sirocco.

Når du har travet de store veje tynde, er der en masse mindre veje, der også kan være interessante at komme rundt til. Nu er det ikke nødvendigvis fordi det hele skal foregå på gåben, så vil du hellere tage på tur med en tuk-tuk rundt til de forskellige veje og gader, er der også mulighed for det.

Du får en helt speciel atmosfære med, hvis du vælger at bruge nogle dage på at gå rundt til de forskellige gader og veje, og utallige ferieminder, der alle kan være Kodak moments – Husk det, når noget af ferien skal foregå i Bangkok.

Vil du gerne finde nogle af de andre transportmuligheder, der er i Bangkok, har du også mulighed for det. Der er blandt andet Skytrain, Airport Rail Link og undergrundsbanen MRT. Vil du gerne vide mere om de 3 muligheder, får du mulighed for det lige her: Transportmuligheder rundt i Bangkok.