En hel verden af seværdigheder i en millionby

Nyd de mange muligheder Bangkok byder på – du vil ikke komme til at fortryde det

Når du ankommer til Bangkok er det som at åbne en skattekiste af oplevelser, hvor du skal være en af hovedpersonerne. Der er oplevelser af enhver art i vente, hvor du kan se flotte templer, komme på flodtur, shoppe dig selv træt i MBK med over 2000 butikker og meget meget mere, så glæd dig allerede nu, Bangkok sover aldrig og det giver en hel verden af seværdigheder til dig.

3 vidt forskellige oplevelser i Bangkok

Der er vidt forskellige muligheder for oplevelser i Bangkok, hvor du blandt andet kan tage floden og tage på sightseeing den vej rundt, eller så kan du også vælge at besøge de store bygninger, hvor du blandt andet kan finde en restaurant på øverste etage – så uanset hvad du har lyst til at opleve i Bangkok – vil du kunne finde noget der interesserer dig.

Her vil du kunne læse om Bangkoks Chinatown, Chatuchak Weekend Market og Soi Cowboy – der bare er nogle af de spændende oplevelser, der venter på dig, når du vælger at holde ferie i Bangkok.

Soi Cowboy – gang i den og masser af lys

Vil du gerne starte et sted med masser af gang i den og vil du opleve en stemning, der ikke findes andre steder i verden, er der ikke noget bedre end et smut til Soi Cowboy, der har sin oprindelse i starten af 1970’erne. Her blev den første bar startet op og i dag er der altid et sted mellem 25-35 barer, hvor der konstant er gang i den.

Soi Cowboy red light district i Bangkok om aftenen med masser af neonlys



Den letteste måde at beskrive stedet på, er noget i stil med et red light district, hvor der er fyldt op med turister, der gerne vil være en del af stemningen. Her er som sagt en del barer, hvor øl og andre drikkevarer kan købes til absolut rimelige priser og så er der masser af neonlys, der er med til at lyse hele området op.

Selve stemningen er meget afslappet, nærmest laid-back og en fornemmelse af et karneval med masser af lys og gang i den, er ikke helt ved siden af. Du har ikke mulighed for at opleve helt den samme stemning nogle andre steder i verden og derfor bør du tage forbi Soi Cowboy, når du er i Bangkok – det er turen værd.

Chinatown i Bangkok

Vil du gerne være med til at opleve en intens stemning, fyldt med mindre butikker, masser af sidegadekøkkener og opleve markedsboder, der ser ud som om de er slået tilfældigt op, så er du havnet det rigtige sted, når du ankommer til Chinatown i Bangkok. Her er der i løbet af dagen flere markeder, hvor der hele tiden er gang i den og så finder du en lang række af guldsmede og andre smykkebutikker plus muligheden for at besøge flere af de kinesiske templer, som også er i området.


Chinatown i Bangkok med en Tuk-Tuk chauffør som holder en kort spisepause

Er du heldig at være i Bangkok under det kinesiske nytår, så er det alene grund nok til at besøge Chinatown i Bangkok – for her får du virkelig fantastiske syn for pengene. Vil du gerne opleve de mange seværdigheder i Chinatown, vil det være muligt at starte med Sampeng Lane og Pahurat Textile Market. Her starter oplevelserne, hvor du kan se lokale mænd væve sig ud og ind ad mængderne med overlæssede små vogne – der er rig mulighed for at handle disse 2 steder også.

I Chinatown finder du også et par templer, blandt andet har du mulighed for at besøge Wat Traimit – af flere også kaldt The Temple of the Golden Buddha. Her finder du en statue, der er lavet af 5.5 tons massivt guld og der valfarter hver dag mange turister til stedet, så beregn lidt ekstra tid til at besøge den og resten af templet. Det andet tempel, du har mulighed for at besøge er Wat Mangkon Kamalawat – der er beliggende i hjertet af Chinatown og er det største kinesisk-buddhistiske tempel i Bangkok, hvor der hele tiden er en række forskellige aktiviteter – det er virkelig en oplevelse værd.

Chatuchak Weekend Market

Der er mulighed for at være sammen med ca. 200.000 andre handlende, når du vælger at besøge dette marked, hvor du har mulighed for at gå rundt og besøge de over 8000 forskellige boder, der sælger alt lige fra beklædning og håndarbejde til kæledyr og antikviteter. Der er ingen tvivl om at du virkelig her kan shoppe til du går i knæ.

Chatuchak Weekend Market i Bangkok med masser boder med beklædning og håndarbejde til kæledyr og antikviteter

Det er et fantastisk skue at være tilskuer til og selv deltage i, for der er virkelig alt hvad hjertet begærer samlet på et sted. Der er system i gaderne, der er inddelt i nummererede gader, der kaldes Soi 1, Soi 2 osv. Gaderne er så inddelt i sektioner, hvor der er 27 forskellige sektioner – de forskellige varer kan dog findes flere steder, så systemet kan bedst bruges, hvis du skal forklare, hvor du er er henne på markedet.

Det er let at komme frem og tilbage til markedet, da både Skytrain og MRT har stationer, som kører direkte til markedet. Dette er absolut en must-see oplevelse, når du er i Bangkok – og mon ikke du kommer hjem med et eller andet fra markedet – det gør stort set alle.

Flere oplevelser i vente

Der er meget mere i vente til dig, der har valgt at besøge Bangkok, hvor dette her kun var 3 af de mange muligheder, der venter på dig. Vil du gerne opleve endnu mere af Bangkok, så bør du læse med her: Seværdigheder i Bangkok – du skal opleve.