Billige hoteller ved Suvarnabhumi Airport og Don Muang

Lufthavnsområder med shopping, tæt på Bangkoks finansverden, og gode muligheder for transport til spændende områder i byen

Selve lufthavnen Suvarnabhumi Airport ligger ca. 30-40 minutter mod øst fra centrum af Bangkok. Området heromkring kan absolut anbefales som opholdssted, hvis du er på transitophold. I det følgende bringer vi en liste over nogle af de økonomiske hotel-valg, du kan gøre. Desuden venter der faktisk også oplevelser i dette område. Blandt andet kan du besøge Ancient World Museum, et frilandsmuseum som faktisk er verdens største. Og du kan tage et kig på krokodillerne i Samut Prakarn Crocodile Farm and Zoo. Op til Suvarnabhumi-området støder Bagna, et kommercielt og industrielt distrikt i Bangkok. Her finder du Bangkok International Trade & Exhibition Center og butikscenter af absolut god størrelse.

Fra Suvarnabhumi går der både motorvej og tog ind til byen. Toget, ARL Suvarnabhumi Airport Link, går til Makkasan stationen i Bangkok, som også kaldes City Air Terminal (CAT). Der er to linjer – Non-stop Suvarnabhumi Express (hurtigtog) og Suvarnabhumi Airport City Line.

Makkasan-stationen ligger ved Asoke-Ratchadapisek Road og herfra tager det 15-30 minutter med taxa til krydset ved Asoke-Sukhumvit Road.

Don Muang er derimod Bangkoks tidligere internationale lufthavn. Området, som ligger i den nordlige udkant af Bangkok – ca. 20 km fra centrum – er præget af hoteller, og der er adskillige motorveje, som gør det nemt at komme til eksempelvis Chatuchak, Lad Prao og centrum af byen, samt Rangsit i nord. Det er et glimrende sted at opholde sig, hvis du eksempelvis er på gennemrejse og skal med et indenrigs fly videre, og gerne vil bo billigt og have mulighed for at få et hurtigt kig ind i Bangkok på din vej. Hvis du er interesseret i fly-trafik/aviation kan du underholde dig på museet bag lufthavnen, The Royal Thai Air Museum. Her kan du blive indført i thailandsk flyve-trafiks historie frem til nutiden. Er det shopping, der trækker, finder du flere store centre i området og du kan som nævnt også besøge Chatuchak, det store og verdensberømte weekend-marked.

Både Suvarnabhumi og Don Muang er forbundet med Bangkok via motorveje og derfor er det altid det hurtigste at fange en taxa eller tage med en minivan herfra til centrum af Bangkok. På den måde kan du nemt blive bragt direkte til hotellet i stedet for at skulle skifte fra tog til andre transportmidler.


Her bringer vi en præsentation af udvalgte billige hoteller nær Suvarnabhumi og Don Muang:

Summit Pavilion Bangkok


Summit Pavilion Bangkok har i alt 210 værelser fordelt på tre blokke. Hotellet ligger blot 25 minutters kørsel fra Suvarnabhumi Airport og er også tæt på Bangkok centrums største butikscenter Paradise Park. Hotellet selv byder på en lille café, mulighed for at du kan underholde dig med billard og karaoke, bade i stedets swimmingpool eller nyde en gang afslappende thaimassage. I samme område finder du også The Park 9 Serviced Residence – Suvarnabhumi og King Park Avenue.

Avana Hotel Residence


Et andet hotel i nærheden af samme lufthavn er Avana Hotel & Residence. Hotellet ligger blot 15 km fra lufthavnen og er tæt beliggende på transportmuligheder og på gode shopping-muligheder. Der er hele to butikscentre i området og flere golfbaner i nærheden. Du kan også være aktiv på selve hotellet i dets fitnessrum og udendørs swimmingpool eller i hotellets karaokebar. Slap eventuelt bagefter af i stedets café eller med en massage i stedets eget massage-rum. Dette store hotel har 389 værelser i alt. I hotellets umiddelbare nærhed finder du også Bangkoks internationale handels- og udstillingscenter, BITEC.

Grand Inn Come Hotel

Grand Inn Come Hotel kan du også nemt fordrive tiden på en god måde. Eksempelvis har du mulighed for at spille billard og der er spa-behandlinger. Restauranten byder på en bred vifte af både international og thailandsk mad. I hotellets umiddelbare nærhed ligger hele to golfbaner og ikke langt derfra er et butikscenter og Bangkok handelscenter, BITEC. Hotellet er tæt på flere hovedveje og det er derfor nemt at komme til Suvarnabhumi Airport som ligger blot ti km derfra. Grand Inn Come Hotel befinder sig blandt andet tæt på Vismaya Suvarnabhumi og Miracle Suvarnabhumi som også præsenteres her på sitet.

Best Western Premier Amaranth

Et andet hotel, der gør det mulighed nemt at komme til Suvarnabhumi Airport, er Best Western Premier Amaranth. Hotellet tilbyder nemlig egen shuttle-bus-service dertil. Samtidig er hotellet i rimelig nærhed af såvel finansområde i Bangkok og flere velrenommerede golfbaner, hvor du kan nyde vejret og få motion. Du befinder dig heller ikke mere end 15 km fra havet, hvor du kan tage en afslappende gåtur og opleve en natur-sti som giver mulighed for at se mange forskellige fugle.

Dusit Princess Srinakarin

Blot tyve minutter fra Subvarnabhumi Airport finder du Dusit Princess Srinakarin, et hotel med i alt 198 værelser. Der er samme afstand til centrum af Bangkok og kun femten minutter til BITEC. Og endnu kortere afstand til centrum for erhvervsliv og til butikscenter – faktisk befinder hotellet sig i et af Bangkoks shopping-områder. På hotellet kan du hygge dig i hotellets swimmingpool og geare ned i den tilhørende sauna og dampsauna. Maden, der tilbydes, rangerer fra japansk over kinesisk til internationalt og der er både lounge og tesalon.

Miracle Suvarnabhumi Airport

Som navnet antyder, er Miracle Suvarnabhumi Airport tæt på lufthavnen af samme navn. Den er nemlig blot en lille køretur på syv minutter væk. På dette hotel kan du blandt andet tage en forfriskende svømmetur og nyde vejret samtidig i stedets swimmingpool, der befinder sig på tagterrassen. Der er også fitnessrum hvor du kan træne igennem og spa til at forkæle dig selv. Hotellet er tæt på flere andre, heriblandt Summit Windmill Golf Residence og Best Western Premier Amaranth Suvarnabhumi Airport.

Amari Don Muang Airport Hotel

Amari Don Muang Airport Hotel er alle tiders mulighed, hvis du søger et sted at overnatte tæt på erhvervslivets centrum og tæt på indenrigslufthavnen Don Muang. Den er blot en fem minutters gåtur væk. Suvarnabhumi Airport ligger desuden kun små tre kvarter fra hotellet i bil. Og så ligger hotellet lige ved stationen, så det er let for dig at komme omkring derfra. Der er gode muligheder for at komme ud at spille golf i området og hvis du foretrækker at være på hotellet, kan du nyde en dukkert i hotellets swimmingpool eller slappe af med thailands massage.

Asia Don Muang Airport Hotel

I Don Muang-området finder du også Asia Don Muang Airport Hotel, som er et større hotel med 395 værelser i moderne indretning. Hotellet ligger tæt på en hovedvej og jernbane, dermed har du god infrastruktur ved hånden. Området i øvrigt er præget af flere universiteter og distancen til lufthavnen er ganske kort. Hotellet selv har adskillige underholdningsmuligheder såsom billard, bordtennis, swimmingpool og massage. De nederste etager i komplekset huser desuden en række butikker, hvor du finde nogle gode ting at have med hjem.

Både ved Suvarnabhumi og Don Muang er der altså gode muligheder for billig overnatning, nærhed til lufthavnen og underholdning.