www.thailand.dk
Flodsejlads igennem det ægte Thailand på Chao Phraya og Menam Noi
Tekst af Søren Sørensen
Vi havde alle, som så mange andre skandinaver, besøgt det skønne Thailand flere gange før, vi havde tidligere rejst en del i nord, syd, øst og vest, men nu søgte vi en anden form for transport, der samtidig ville give os nye spændende oplevelser i dette fantastiske land. Vi var på jagt efter oplevelser, som ville give os en særlig indsigt i Thailand. Vi ønskede at finde det ægte og uberørte Thailand, at møde og opleve det Thailand og de mennesker, som man ikke finder i de gængse turistområder. Der var to ting, vi mente skulle til for at få disse oplevelser: En unik måde at komme omkring på og en rejse gennem et Thailand, som de færreste har oplevet - vi valgte flodsejlads med Siam Cruise.
Risbåden sejler afsted Vandhyacinter foran risbåden
Buddah Tempelgård
Siam Cruise samarbejder med et lille lokalt firma i Thailand, der arrangerer unikke oplevelser ved at rejse og overnatte på en gammel ombygget teak risbåd (Rice Barge), men i stedet for at lave et luksuskryds, hvor man bare sidder i en liggestol på dækket omgivet af tjenere og kigger på landskabet, der flyder forbi, er krydset med Siam Cruise noget helt andet. Den store oplevelse ligger i, at dette kryds op ad floderne kombineres med en afslappende atmosfære ombord og masser af aktiviteter, efterhånden som man bevæger sig op og ind i landet, alt imens man sejler på floden. Der er cykler med ombord, og disse sikrer, at man ved de mange stop langs med floden har mulighed for at give gæsterne den mobilitet, der skal til for at bevæge sig ind i landet og besøge de lokale - langt fra masseturismen.

Vi var ankommet fra København dagen før med Thai Airways tidlig morgen og havde brugt denne første dag i Bangkok til at slappe af og se eller gense nogle af de seværdigheder Bangkok byder på. Byens to moderne transportmidler, BTS (Skytrain) og den helt nye elegante METRO, gjore det muligt at komme billigt, nemt og effektivt igennem den pulserende hovedstad. Vi nød alle sammen at være tilbage i Thailand endnu engang og så alle frem til vores nye og unikke eventyr, der skulle begynde næste morgen. Vi var kommet flyvende til Bangkok, men skulle sejle derfra med en risbåd.

Næste morgen mødtes vi ved en lokal kaj under den store Pinklao bro kl. 08.00, og da vi ikke havde bestilt transport hos Siam Cruise fra vores hotel i Bangkok på Sukhumvit og samtidig skulle til et sted i den gamle del af byen, hvor der ikke kører BTS eller METRO, var vi klar over, at vi skulle tidligt op og af sted, før trafikken for alvor gik i stå. Vi havde valgt at opmagasinere vores bagage på hotellet og havde i stedet pakket mindre tasker med de mest nødvendige ting til de næste 2 nætter/3 dage. Kl. 07.00 tog vi det hurtige Skytrain BTS til endestationen Sampan Taksin det stop, der ligger lige ved Chao Phrya floden. Efter et hurtigt skift på Siam Square var vi snart efter ved kajen Sampan Taksin og drog straks videre med en expresbåd nordpå. Allerede her tidlig morgen var det skønt at stå på bagenden af båden og mærke den varme luft blæse gennem håret og følge aktiviteten og larmen fra de mange mennesker, der allerede nu var i fuld gang på vej til dagens gøremål. Vi valgte at stå af expresbåden på Pinklao kajen, men da den stopper på den modsatte side af vores mødested, var vi nødt til at gå hen over Pinklao broen til den modsatte side. Vi kunne have valgt at tage en taxa på denne korte tur, men da vi var ankommet i god tid og kun havde vores små tasker at bære på, tog det ikke lang tid at gå over Pinklao broen. Under broen, på modsatte side, ligger der en lille lokal kaj, og det var herfra vi skulle afsejle. Klokken var nu 08.00, og vi var de første, der var ankommet. Kort efter dukkede en minibus op med nogle andre gæster og vores guide, som præsenterede sig, og med ét kommer risbåden til syne og lægger til ved kajen. Den er noget større, end vi havde forventet, flot og velholdt, kaptajnen og en båddreng hjælper os ombord med et smil. Vi er foruden os fire danskere, to hollændere, to australiere og en amerikaner, i alt ni gæster og et mandskab på 5 thaier, som alle hilser på hinanden med smil og med forventningen om 3 fantastiske dage, der venter os alle forude.

Lokal dreng på broen, mens vi passerer Der bades i floden
Cykling gennem små landsbyer Udvalg af kiks langs vejen
Vi begynder snart efter at sejle op ad floden og bevæger os langsomt ud af Bangkok. Vores bagage placerer vi på nederste dæk, hvor der er frit valg af sovepladser delvis adskilt af nogle gardiner, der kan trækkes for, når det bliver sengetid. Der går ikke lang tid før vi alle falder i snak, og det er altid spændende at møde andre mennesker, der som os søger de unikke oplevelser. Vores guide introducerer sig, og derefter laver vi alle hver især en kort og uformel introduktion; vi skal trods alt være sammen som et team de næste 3 dage. Herefter gennemgår guiden vores rute, fortæller lidt om de oplevelser, dagen byder på, alt imens de store bygninger i storbyen Bangkok langsomt erstattes af små huse og templer.

Vores første stop på turen bliver på en lille ø midt i Chao Phrya floden, Koh Kred, som er kendt for dens mange pottemagerværksteder. Vi går alle fra borde, og sammen snakker og hygger vi os, mens vi går over øen. Der stoppes ved flere værksteder, hvor de arbejder på gammeldags manér med store lerovne. Vores risbåd er i mellemtiden sejlet ned til den anden ende af øen, og efter disse oplevelser er det igen ombord på båden. Det er allerede nu varmt, og vi nyder skyggen på båden, koldt vand, frugt, kaffe og te ad libitum ombord. Efter endnu et stykke sejlads stopper vi ved et lokalt marked, Pathum Thani. Her gennemgår vores guide de mange produkter, og de lokale kigger forundret på os, ja, det er, som om vi med ét er blevet en attraktion. Masser af generte smil, prøvesmagning af eksotiske frugter og en guide der ved, hvad hun taler om, og ikke mindst nyder at dele ud af sin viden. Kokken er samtidig gået i land for at købe friske råvarer til vores frokost og aftensmad.

Bonde vander marken En lokal frisør
Cykling langs med floden Drenge på børnehjemmet
Vi er nu langt fra Bangkok, landskabet har ændret karakter, og med ét kan vi i horisonten se enorme sværme af storke. Dette markerer vores næste stop, som er templet Wat Pailom, måske bedre kendt som Wat Nok (Fugletemplet). Det er et fantastisk syn, der møder os, tusindvis af storke af arten Asiatisk gabenæb, og aldrig nogensinde har vi set så mange storke på et sted. Vi lægger til ved kajen og går hen mod templet, træerne er fyldt med reder og uafbrudt kommer de flyvende ind. Vi er heldige, nogle gange er her kun ganske få eller slet ingen afhængig af sæsonen. Vi bliver fortalt, at disse storke trækker ind fra det nordlige Indien og Sibirien ved vintertide for at bygge reder og lægge deres æg.

Vi har i løbet af dagen set enkelte store turistbåde, der sejler på hovedfloden mellem Bangkok og den tidligere thailandske hovedstad Ayutthaya. Vi smiler og vinker til dem og føler os på vores flotte teak risbåd som selve attraktionen, men kort tid efter drejer vi op ad den gren af floden, der hedder Menam Noi, og stilheden bliver nu kun afbrudt af råb fra børn og voksne, der bader og hygger sig langs floden. Vi glider langsomt videre, nogle af os nyder livet i skyggen på dækket, mens andre nyder dagens sidste sol på soldækket, alt imens vi nærmer os kajen ved templet Wat Singh, hvor vi skal overnatte. Ved ankomst kommer nogle små drenge og piger ned og kigger på, mens vi lægger til, nogle fra vores hold vælger at hygge sig med en bog, spille et spil, nyde en kold øl, bade i floden, lære at lave thailandsk mad sammen med kokken eller gå en frisk tur, inden mørket sænker sig, og andre er snart i fuld gang med at spille fodbold med de lokale børn på en plads foran templet. Da mørket sænker sig, går vi igen ombord. På underdækket er der tid til et bad, før vi skal spise aftensmad. Kokken og hans hjælpere har tilberedt flere spændende lokale retter, der serveres som en buffet, hvor vi i bedste højskolestil stiller os i kø, og derefter sætter os i de magelige sofaer eller på thailandsk maner lægger os forrest på båden på thaihynder med små borde og nyder maden, mens vi taler om dagens oplevelser. Der er mulighed for at købe drikkevarer til yderst rimelige priser. Det foregår ved, at man på en liste sætter et kryds, da der først afregnes ved turens afslutning, og således slipper man for at rode med penge. Der snakkes og hygges i skæret fra små lamper, nogle på det øverste dæk, og andre har fundet vej til liggestolene på soldækket. Langsomt i løbet af aftenen går det ene hold efter det andet ned i det store soverum på nederste dæk, hvor der nu er helt køligt med aircondition.

En hollandsk gæst nyder soldækket Lokale børn bader
Hygge ombord Risbåden lægger til kaj
Næste morgen skiftes vi til at benytte baderummet og spiser efterfølgende vores morgenmad, som består af toast med smør og syltetøj, kaffe og te. Snart er vi klar til dagens første oplevelse. Der står nu mountainbikes klar på kajen, de lokale unger er der allerede, nogle bader og andre står bare og venter på, at vi cykler afsted. Vi forlader nu vores risbåd og begiver os op gennem en lokal landsby, herefter ud gennem rismarkerne og stopper ved en lille gård. Efterfølgende cykles der gennem de mange små landsbyer langs med floden til stor jubel for de lokale. Det er en skøn fornemmelse at cykle i et roligt tempo gennem små landsbyer, opleve det ægte thailandske liv, mens vi nyder vores morgen, og vi stopper tit og ofte, så der er god tid til, at vores guide kan vise os og fortælle om, hvad vi ser. Vores risbåd er i mellemtiden sejlet videre, og vi møder den igen ved templet, Wat Kophai, og efter at vores cykler igen er kommet ombord, fortsætter vi til Bang Sadej. Vi besøger byens berømte tempel og det lokale børnehjem, hvor det hovedsagligt er børn fra bjergstammer, der bor og går i skole, og sidst men ikke mindst her lærer disse bjergstammebørn at tale det thailandske sprog. Vi hygger os med børnene, mens vi går omkring i området og husker vigtigheden af, at man ikke under nogen omstændigheder må give dem slik eller andre ting. Det første ødelægger deres tænder, og begge dele skaber tiggere, og det er op til os som ansvarlige turister ikke at ødelægge de lokale, også selv om det er i bedste mening. Dersom man ønsker at hjælpe, kan man i samarbejde med guiden donere direkte til børnehjemmet, så kommer det flere til gode, og man ødelægger ikke børnene.

Vi fortsætter videre på vores cykler for at besøge de lokale "hjemmeindustrier", hvor hvert lille lokalområde har specialiseret sig i netop deres unikke produkt. Herefter er vi igen på vej til risbåden, og snart sejler vi videre op ad floden til Pamok, hvor vi skal overnatte. Som den forgående aften er der igen thailandsk aftensmad, og der hygges og snakkes til langt ud på natten. De, der er trætte efter dagens oplevelser, siver stille og roligt ned i soveområdet, mens vi andre nyder at snakke med vores nye "venner" og gennemgår dagens oplevelser, alt imens vi lytter til nattens lyde. Vi, der mener, at vi næste morgen er morgenfriske, aftaler med vores guide, at vi skal tidligt op og være med til at give munkene mad, når de går deres morgentur og beder om almisser.

Et lokalt marked Håret svides af svinehovedet
Mursten produceres Mursten tørrer i solen
Vi bliver vækket meget tidligt næste morgen, og det, der aftenen før lød som en god ide at give almisser til munkene, virker her tidlig morgen umiddelbart som en mindre god ide, men efter et opkvikkende bad, medbringer vi lidt mad, som vores mandskab har gjort klar, og så er det ellers op til templet sammen med vores guide, som lærer os, hvordan vi udviser respekt og donerer den medbragte mad til munkene. Endnu en unik oplevelse, og da vi kommer tilbage til båden, er morgenmaden klar, og de, der ikke stod tidligt op, lytter nu med forundring til de morgenfriske, der vender retur med endnu en oplevelse i "bagagen". Vi besøger efter morgenmaden en skole i Pamok samt en lokal familie, der laver trommer i alle størrelser fra enormt store til de helt små, et gedigent håndværk af træ og bøffellæder. Herefter går turen til det lokale marked og igen retur til båden, som sejler det sidste stykke til den tidligere hovedstad Ayutthaya (1350-1767). Vi har nu alle travlt med at udveksle email adresser, således at vi senere kan udveksle billeder og oplevelser med vores nye venner. Vi afregner vores drikkevarer med besætningen og sørger for, at de får en klækkelig skilling for deres store arbejde, med at se til, at vi alle har fået en unik oplevelse for livet!
Soverummet Almisser til munkene
Ved ankomst til Ayutthaya venter der en minibus til dem, der allerede har bestilt transport tilbage til Bangkok, andre vælger at bruge resten af dagen med at gå på opdagelse i Ayutthayas ruiner, og de skal så senere selv tage toget eller en taxa tilbage til Bangkok. Vi siger farvel til mandskabet, der snart lægger fra, og vi kigger alle lidt vemodigt, mens "vores" risbåd og "hjem" de sidste tre dage forsvinder ned ad floden. Vi er alle en stor oplevelse rigere, og vi føler det, som om vi har været afsted i flere uger, der er sket så meget, på så kort tid, men alligevel i et passende roligt tempo.
Kort over turen Vi bader i floden
Tekst og billeder © Søren Sørensen
© www.thailand.dk 1998-2006